Kinas detailsalg overrasker positivt

Kinas detailsalg og industriproduktion udviklede sig overraskende stærkt i august.
Detailsalget steg med 5,4 pct. i august i forhold til samme måned året før. | Foto: STR/AFP / AFP
Detailsalget steg med 5,4 pct. i august i forhold til samme måned året før. | Foto: STR/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Den kinesiske økonomi viser en overraskende stærk udvikling i august, hvor både detailsalg og industriproduktion steg i forhold til måneden før og samtidig lå højere end forudset. Men ejendomsmarkedet er bekymrende ringe og synes at være gået i stå.

Det fremgår af data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing fredag morgen.

Det kinesiske detailsalg steg 5,4 pct. i august i forhold til samme måned året før, mens økonomerne havde estimeret en fremgang i salget på 3,3 pct.

Dermed blev julis stigning på beskedne 2,7 pct. sat til vægs.

Industriproduktionen i august steg 4,2 pct. mod en ventet stigning på 3,8 pct. oven på en stigning i juli på ligeledes 3,8 pct.

Dataene viser samtidig, at investeringerne uden for landbruget i august steg 5,8 pct. oven på en stigning på 5,7 pct. i juli.

Økonomerne havde ventet en stigning i investeringerne i august på 5,5 pct.

Sideløbende viser data, at ejendomspriserne i august fortsat falder - nu i størrelsesordenen 0,3 pct. om måneden.

Nyinvesteringer i ejendomsmarkedet er faldet 7,4 pct. i år mod de ventede 7,0 pct., og salget af boliger viser samtidig et drop på 31,4 pct. hidtil i år.

Europæiske luksusbutikker presset af udeblivende turister

Kinesisk webshop leverer bedre omsætning end ventet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også