Just Eat Takeaway nedskriver værdisætning på Grubhub med over 20 mia.

Den hollandske takeaway-tjeneste Just Eat Takeaway nedskriver værdien af den amerikanske leveringstjeneste Grubhub, som Just Eat Takeaway købte i 2021, med 3 mia. euro, svarende til godt 22 mia. kr., skriver Financial Times.
Just Eat Takeaway købte Grubhub for 49,8 mia. kr, og dermed er værdisætningen altså næsten halveret.
Det skyldes ifølge Just Eat Takeaway en generel reduktion i sektorens værdisætning kombineret med stigende renter og markedsudsving.
Købet af Grubhub fik i april Just Eats største uafhængige investor, Cat Rock Capital, til i et åbent brev at kræve selskabets bestyrelse fyret for at have ”torpederet selskabets aktiekurs ved at give vildledende udsigter,” forud for købet.
Få dage forinden havde Just Eat bekræftet rygter om at ville sælge eller finde en partner til Grubhub. Just Eats aktie er faldet med 80 pct. siden starten af 2021.
Just Eat-investor vil have bestyrelsen fyret på årsmøde
Et år efter opkøb: Just Eat Takeaway pønser på salg af Grubhub