Norsk lagerselskab lander rekordomsætning

Det norske selskab Element Logic, der udvikler softwareløsninger til optimering af varelagre og er partner med robotvirksomheden Autostore, fordoblede omsætningen sidste år, skriver Ehandel.no.
Selskabet landede i 2020 en toplinje på 1,1 mia. norske kr., mens den sidste år var oppe på 2,3 mia. norske kr. EBITDA-resultatet var i 2021 på 378 mio. norske kr., og den endelige bundlinje efter skat blev et overskud på 134 mio. norske kr.
”Vi noterer endnu et resultatmæssigt rekordår med vækst på alle etablerede markeder. Den største vækst ser vi i Danmark og Sverige, tæt fulgt af Tyskland og Norge,” siger Dag-Adler Blakseth, koncerndirektør i Element Logic.
Det norske selskab, der sidste år fik Castik Capital ombord som majoritetsejer, har netop opkøbt den amerikanske virksomhed SDI Industries, der har givet adgang til blandt andet det amerikanske og brasilianske marked.
Dansk webshop efter et år med eksport: ”Vi er ved at få udviklet en kinesisk app”
Kaffekapslen hæver omsætningen med 200 mio. kr. – men bundlinjen lander fladt