DSK: Tiden er inde til lavere moms på sunde varer

Vicedirektør i Claus Bøgelund Nielsen i DSK mener, at en differentieret moms vil give plads til mere klimavenlige og sunde valg. 
Viceadm. direktør Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, at tiden er inde til at kigge på differentieret moms, så de klimavenlige valg i indkøbskurven kan blive billigere. | Foto: Mette Ragner
Viceadm. direktør Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, at tiden er inde til at kigge på differentieret moms, så de klimavenlige valg i indkøbskurven kan blive billigere. | Foto: Mette Ragner

Tiden er inde til at kigge på differentieret moms, så de klimavenlige valg i indkøbskurven kan blive billigere. 

Sådan lyder budskabet fra viceadm. direktør Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd (DSK) i et debatindlæg i Børsen. 

Ifølge direktøren koster en gennemsnitlig indkøbskurv i den lokale dagligvarebutik typisk 153 kr., hvoraf 45 kr. betales i moms og afgifter. Flere andre EU-lande har differentieret momssats på fødevarer, som i bl.a. nabolandene Sverige og Norge er et godt stykke under den danske både.

”Pisk og gulerod virker. Problemet er blot, at vi moms- og afgiftsmæssigt kun bruger pisken. Ingen varer – dog med undtagelse af cigaretter – fortjener en højere afgift. Derfor er tiden kommet til at kigge nærmere på differentieret moms, så det sunde og/eller klimavenlige kan blive billigere,” siger direktøren i debatindlægget. 

Han reagerer på en leder i Børsen, hvor en differentieret moms får kritik til bl.a. finansieringen af en stor offentlig sektor og et system, som endnu ikke kan håndtere forskellige momssatser. 

Claus Bøgelund Nielsen ser dog flere fordele bl.a. en social afbalanceret skattelettelse og ved at reducere momssen på f.eks. frugt og grønt kan det have indvirkning på folkesundheden og understøtte den grønne dagsorden, men han anerkender også, at der er ulemper i forhold til finansiering og øgede administrative omkostninger. 

(Denne artikel er leveret af DetailWatch’ søstermedie, FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også