Coop-kæde får bøde: Formodet tyv trak kniv over for butikschef

Fakta-kæden, der i dag er konverteret til 365discount, har fået en bøde på 109.200 kroner for brud på arbejdsmiljøloven. Butikschef konfronterede formodet tyv.
Fakta har siden sagen skiftet navn og udtryk til det grønne 365discount. | Foto: Cicilie S. Andersen
Fakta har siden sagen skiftet navn og udtryk til det grønne 365discount. | Foto: Cicilie S. Andersen
AF RITZAU

Dagligvarebutikskæden Fakta, der i dag hedder 365discount, har fået en bøde på 109.200 kroner i en sag om brud på arbejdsmiljøloven.

Det bekræfter politiet over for Ritzau.

Dagligvarekæden overtrådte arbejdsmiljøloven ved ikke at have oplært en butikschef godt nok, inden den pågældende butikschef konfronterede en formodet tyv.

Sagen omhandlede en episode i en Fakta-butik i Aalborg 20. september 2021.

Her rejste butikschefen sig fra kasseområdet for at konfrontere en formodet butikstyv.

Få meter uden for indgangen blev chefen konfronteret med den formodede tyv, der var stoppet op og havde trukket en 30 centimeter lang køkkenkniv frem fra tasken.

Det nåede dog ikke at udvikle sig voldeligt, da den formodede tyv fumlede med kniven og tabte den.

”Ikke tilstrækkelig oplæring”

Den formodede tyv rakte ud efter våbnet, men butikschefen nåede ifølge anklageskriftet at træde på kniven og sige: ”Stop, du tager ikke den kniv” eller lignende, hvorefter den formodede tyv gik fra stedet. Butikschefen alarmerede derefter politiet og fulgte efter den formodede tyv.

Selskabet 365discount, der tidligere hed Fakta A/S og hører under Coop-koncernen, har fået en bøde for ”ikke tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion, så arbejdet med at konfrontere butikstyve i Fakta-butikken kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”, som det lød i det anklageskrift, der var blevet lavet i sagen, inden det blev besluttet, at den alligevel ikke skulle for retten.

Bøden dækker også et brud på en bekendtgørelse fra 2020 om psykisk arbejdsmiljø.

Af anklageskriftet i sagen fremgik det, at dagligvarekæden tidligere er blevet straffet for en ”grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også