Rema 1000 i Norge halverer fødevaremoms midlertidigt

Som en tidlig julegave, eller som et salgsgreb, halverer Rema 1000 i Norge momsen på 100 udvalgte fødevarer.
"Det er slutsummen på kassebonen, der tæller," skriver Rema 1000 Norge i deres marketing af tiltaget. | Foto: Rema 1000/pr
"Det er slutsummen på kassebonen, der tæller," skriver Rema 1000 Norge i deres marketing af tiltaget. | Foto: Rema 1000/pr

Herhjemme kan julepriskrigen traditionelt ses i de billige flæskestege, smør og rødkål op til jul. I Norge har Rema 1000 valgt en anden vej og halverer moms på fødevarer på 100 udvalgte varer til og med 24. juleaftensdag.

Det skriver mediet Dagligvarehandlen.

”I år er halv skat i december ikke nok for mange, så derfor halverer vi momsen på et stort udvalg af julevarer. Priserne skæres svarende til halv moms. Det betyder, at du nu får en endnu lavere pris på over 100 varer til jul! For det er slutsummen på kassebonen, der tæller”, lyder det i markedsføringen fra Rema 1000 i Norge ifølge Dagligvarehandlen.

Norges momsregler er anderledes end de danske i forvejen. Der er f.eks. ikke moms på alle fødevarer, der er bestemt til at fremme sundheden.

(Denne artikel er leveret af DetailWatch søstermedie, FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også