Milliondonation skal øge dagligvarekæders fokus på bælgfrugter

I en ny kampagne kaster en række dagligvarekæder i Danmark sig ind i kampen for et øget brug af bælgfrugter i madlavning.
Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser

Bælgfrugter skal i fremtiden fylde mere og mere af danskernes kost, og den kamp kaster flere aktører sig nu ind i.

Fonden for Plantebaserede Fødevarer har doneret 3,6 mio. kr. til kampagnen ”Gør det let at spise bælgfrugter”, hvor Forbrugerrådet Tænk sammen med Meny, Salling Group, Coop, Nemlig.com og Rema 1000 vil sætte fokus på børnefamilier og inspirere danskerne til at lave flere måltider med bælgfrugter.

Initiativet glæder i Dagrofa-kæden Meny, som melder om en vækst i salget på 10-12 pct. i år.

“I Meny tager vi ansvar for – sammen med producenterne – at vise danskerne vejen til en mere bæredygtig kost. Det gør vi blandt andet ved at ’overinvestere’ i de plantebaserede varer. Vi har fx mere end dobbelt så mange af disse varer på hylderne i forhold til, hvad salget berettiger til. Fordi vi gerne vil investere i at gå forrest,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i Meny, i en pressemeddelelse

Tidligere i år lancerede Meny sammen med Meyers bland-selv-bælgfrugter. Det rulles nu ud til flere butikker. | Foto: Meyers Pr
Tidligere i år lancerede Meny sammen med Meyers bland-selv-bælgfrugter. Det rulles nu ud til flere butikker. | Foto: Meyers Pr

Han uddyber, at Meny i en af sine butikker har testet salg af bælgfrugter i løs vægt, som skal gøre indkøbet mere overskueligt og give muligheden for at købe ind efter behov

”På denne måde kan de købe en mindre mængde og prøve det af. Inden længe er dette tiltag udvidet, så kunderne kan købe bælgfrugter i løs vægt i 10-11 butikker i hovedstadsområdet. Og vi håber selvfølgelig, at det kommer endnu længere ud i den kommende tid,” siger Jesper Bjerring. 

Fonden for Plantebaserede Fødevarer uddeler i alt knap 60 mio. kr. til forskellige projekter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også