Udsigt til billigere fødevarer: Over halvdelen af butikker vil sænke prisen

Over halvdelen af virksomhederne med fødevarer venter at sænke prisen, mens det for hele detailhandlen gælder en fjerdedel. 
Flere danske detailbutikker forventer at sænke priserne inden for de næste måneder. | Foto: Annika Byrde
Flere danske detailbutikker forventer at sænke priserne inden for de næste måneder. | Foto: Annika Byrde
af marketwire

Mere end halvdelen af de danske detailbutikker med fødevarer venter at sænke priserne inden for de næste tre måneder.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

”Den seneste tid er det blevet lidt billigere for danskerne at fylde indkøbskurven i supermarkedet. Prisfaldet ser nu ud til at kunne fortsætte ind i vintermånederne, hvis ellers virksomhedernes egne forventninger står til troende,” skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

”Det vil lune lidt i husholdningsbudgetterne, der har været pressede af markante prisstigninger gennem 2022.”

53 pct. af virksomhederne med fødevarer venter at sænke prisen, mens det for hele detailhandlen gælder 25 pct. Dermed er andelen steget siden juni.

”De lidt billigere fødevarer kan forklares med, at omkostningspresset for fødevarevirksomhederne er aftaget. Producentprisindekset for fremstilling af fødevarer faldt i oktober for fjerde måned i træk. Selvom der er tale om små fald, falder de på et tørt sted,” lyder det videre fra Brian Friis Helmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også