Landsbyer kan søge penge til at åbne købmandsbutik

Dagligvarekoncernen Dagrofa donerer 15 millioner til pulje, der skal støtte nye såkaldte borgerbutikker.
Foto: Pr / Dagrofa
Foto: Pr / Dagrofa
AF RITZAU

I mange landsbyer er en købmandsbutik afgørende for, at der fortsat kan holdes liv i lokalområdet.

Derfor har dagligvarekoncernen Dagrofa afsat 15 millioner kroner til en pulje, der i 2024 skal støtte landsbyer, som har mistet deres lokale købmand.

Tanken er, at man kan søge op mod 600.000 kroner til et projekt, hvor borgere går sammen om at starte en butik. 

”I landdistrikterne har indkøbsstedet en langt større betydning end blot det at handle ind. Det er også her, man køber medicin, henter pakker og her, man mødes i det daglige. Og borgerbutikkerne, som vi kalder dem, har indtil nu været en kæmpe succes og har været svaret for mange af de landsbyer, hvor andelsbevægelsen før var grundstammen i udviklingen,” siger Brian Videbæk, der er direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa.

Dagrofa har allerede sendt penge ud at arbejde i lokalsamfundene. Siden 2016 er der oprettet mere end 100 borgerstøttede butikker, og inden nytår vil der være åbnet 15 nye af slagsen i 2023.

Tilskuddet fra Dagrofa-puljen suppleres ofte med en borgerindsamling, salg af anparter og tilskud fra fonde.

I år er der blandt andet åbnet borgerbutikker i Veflinge på Fyn, Hovborg i Sydjylland, Hem i Midtjylland, og snart åbner der en butik i Tuse ved Holbæk. 

Dagrofa, der står bag puljen, er delvist ejet af KFI Erhvervsdrivende Fond, der har som mission at stille butikker og kapital til rådighed for frie købmænd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også