Dagligvarekæder kaster sig ikke over AI – endnu

Selvom både Salling Group og Coop ser potentiale i kunstig intelligens, benytter dagligvarekoncernerne sig endnu ikke for alvor af teknologien, skriver Børsen. 
"Vi afventer, hvad større tech-virksomheder kommer med af løsninger," siger Jo Ottow Svendsen, direktør for Salling Groups business support, om brug af AI. | Foto: Pr / Salling Group
"Vi afventer, hvad større tech-virksomheder kommer med af løsninger," siger Jo Ottow Svendsen, direktør for Salling Groups business support, om brug af AI. | Foto: Pr / Salling Group

Salling Group, Coop, Dagrofa og Rema 1000 holder et skarpt øje med AI-teknologier, men ingen af dagligvarekoncernerne har for alvor kastet sig ud i at bruge kunstig intelligens, skriver Børsen.

Kæderne peger på, at der er mange muligheder fremadrettet, men at teknologien fortsat er umoden. 

“Jeg er sikker på, at der er meget værdi i det, men det er stadig så tidligt, at vi ikke kan se en klar plug-and-play-løsning lige nu, vi kan benytte. Vi afventer, hvad større tech-virksomheder kommer med af løsninger, for at se, hvad det kan,” siger Jo Ottow Svendsen, direktør for Salling Groups business support, til Børsen. 

Hos Dagrofa peger Clarissa Eva Leon, der er digital direktør, på, at AI fremover eksempelvis vil kunne hjælpe koncernen med varebestilling, mens Lars Ole Dybdal, der er it-direktør i Coop, forventer, at teknologien vil kunne bruges til at gøre tilbud til kunderne mere personlige. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også