Tysk supermarked laver forsøg med "klimapriser"

I kæden Penny vil prisen på udvalgte varer afspejle klimaomkostningerne ugen ud, og derved vil prisen på pølser, ost og yoghurt stige.
Foto fra hylderne i Penny, hvor wienerpølserne er en af de varer, der er steget i pris under forsøget. | Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto fra hylderne i Penny, hvor wienerpølserne er en af de varer, der er steget i pris under forsøget. | Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Samtlige 2.150 butikker i den tyske discountkæde Penny har kastet sig ud i et prisforsøg ugen ud.

I stedet for normale, lave priser på kød, ost og yoghurt – i alt ni varer – vil priserne i stedet afspejle ”den sande pris for varen, når man medregner CO2-udledning, vandbrug, påvirkning af miljøet og sundheden”.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Den nye pris er udregnet på baggrund af de udvidede faktorer i et samarbejde mellem to universiteter – Nuremberg Institut for teknologi og Greifswald Universitet. 

Konkret er prisen på en pakke wienerpølser steget fra 3,19 euro til 6,01 euro, svarende til en prisstigning fra 23,77 kr. til 44,7 kr.

”Vi ønsker at skabe øget bevidsthed om den skjulte miljømæssige omkostning ved dagligvarer,” udtaler den tyske discountkædes driftsdirektør, Stefan Görges, til tyske medier ifølge The Guardian.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også