Første gang i 26 måneder: Virksomhederne forventer igen prisfald

For første gang siden marts 2021 forventer virksomhederne igen fald i priser. Dagligvarer kan blive billigere.
Foto: Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix.
Foto: Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix.
AF RITZAU

Ude i detailhandlen forventer virksomhederne nu, at priserne falder.

Det er første gang siden marts 2021, at flere virksomheder forventer faldende frem for stigende priser.

Det fremgår af konjunkturbarometer for erhvervene fra Danmarks Statistik. Det tager temperaturen på erhvervslivet måned for måned.

Især dagligvarebutikkerne forventer lavere priser. Og det kan gøre det billigere for forbrugerne at fylde indkøbskurven.

Det påpeger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

”Set i det brede perspektiv skal man ikke gøre sig forhåbninger om deciderede prisfald, men vi ser det som sandsynligt, at priserne på fødevarer kan pege ned på et tidspunkt,” skriver han i en skriftlig kommentar.

I juni forventer 45 procent af dagligvarebutikkerne nu, at priserne vil falde. Samtidig forventer 9 procent, at priserne vil stige.

Når Danmarks Statistik opgør nettotallet over virksomhedernes forventninger, tager de andelen, der forventer stigninger og trækker andelen, der forventer fald fra.

Dermed er nettotallet for dagligvarebutikkerne minus 36 i juni. Det er det laveste i de 12 år detailhandlen har været en del af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også