Inflationen dykker – men fødevarer trækker stadig op

Inflationen i Danmark faldt til 7,3 pct. i marts. I februar blev den opgjort til at være 8,3 pct.
I 24 ud af 27 EU-lande er det i marts stadig fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. | Foto: Laura Bisgaard Krogh/ritzau Scanpix.
I 24 ud af 27 EU-lande er det i marts stadig fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. | Foto: Laura Bisgaard Krogh/ritzau Scanpix.
RITZAU/DETAILWATCH

I marts blev inflationen i Danmark opgjort til at være 7,3 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag morgen.

Til sammenligning blev inflationen opgjort til at være 8,3 pct. i februar.

Det er særligt faldende priser på brændstof og el, der får inflationen til at falde. Det skriver Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

”Energipriserne er faldet fra et meget højt niveau, fordi der er kommet større sikkerhed omkring energiforsyningen i Europa og energiforbruget er faldet.” 

I 24 ud af 27 EU-lande er det i marts fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Dette gælder også i Danmark. 

Inflationen spiser snart sig selv

Inflationen ligger fortsat på et højt niveau, men seniorøkonomen forudser, at der vil være tale om et vedvarende fald i løbet af 2023.

”Lavere priser på energi, råvarer og fragt vil i løbet af de kommende måneder lægge en dæmper på inflationen.”

”Desuden vil de høje renter lægge en dæmper på de økonomiske aktiviteter i Danmark og udlandet, og det vil på sigt få inflationen til at falde yderligere,” lyder det.

Et dalende inflationsniveau vil dog også være et direkte resultat af, at inflationen over tid vil spise sig selv, da den måles ved priserne i dag i forhold til for et år siden.

Derfor vil de kraftige prisstigninger fra sidste år løbende falde ud af inflationsopgørelsen, i takt med at vi bevæger vi os gennem året.

Den såkaldte kerneinflation blev opgjort til at være 7,2 pct. i marts. Det er et fald fra 7,5 pct. i februar.

Nogle økonomer kigger ofte på kerneinflationen, fordi det giver et indtryk af, hvor bredt inflationen har spredt sig i samfundet.

Her fraregnes prisudviklingen på energi- og ikkeforarbejdede fødevarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også