Norgesgruppen tabte markedsandele i 2022

Det er første gang i 20 år, at det sker. Rema 1000 og Reitan blev til gengæld årets helt store vinder.
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix.
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Norges absolut største dagligvareaktør, Norgesgruppen, måtte i 2022 se sine markedsandele svinde ind for første gang i 20 år.

Det skriver mediet E24 på baggrund af en netop offentliggjort opgørelse fra analyseinstituttet NielsenIQ.

Således endte Norgesgruppen, der står bag Kiwi, Meny, Spar og Joker i Norge, med en markedsandel på samlet 43,5 pct. i 2022, hvilket svarer til en nedgang på 0,5 procentpoint i forhold til året før.

”Tilbagegangen på 0,5 procentpoint for Norgesgruppen totalt set er en god indikation på, at konkurrencen i branchen er hård og langt mere dynamisk, end hvad enkelte forsøger at fremstille den som,” udtaler kommunikationschef i Norgesgruppen, Stein Rømmerud, ifølge avisen i en pressemeddelelse.

Coops markedandele i Norge faldt med 0,1 procentpoint til en samlet markedsandel på 29,6 pct., mens Reitan-familiens Rema 1000 øgede markedandelene med 0,6 procentpoint til samlet 23,5 pct.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også