Forbrugerpriserne var i januar 7,7 pct. højere end året før ifølge Danmarks Statistik. Dermed fortsætter inflationen med at falde i Danmark. I december var priserne 8,7 pct. højere end året før.

Gennem 2022 var stigende priser en af de dominerende faktorer i dansk og global økonomi.

Priserne var begyndt at stige i slutningen af 2021 og starten af 2022. Det accelererede hen over 2022 og toppede i oktober med priser, der var steget med 10,1 pct. på et år.

”De kraftigste prisstigninger i 40 år har allerede gnavet dybt i pengepungen hos danskerne, så det er kærkomment og en lettelse, at inflationen falder så kraftigt,” skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank i en analyse af udviklingen.

”Prisstigningerne har gjort det omkring godt 35.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug. Derfor vækker den faldende inflation uden tvivl nogen lettelse hos mange danskere.”

Prisstigninger måles ved at sammenligne med samme priser året før. Inflation er et udtryk for, hvor meget priserne stiger med. En lavere inflation er altså ikke ensbetydende med faldende priser - blot at de stiger langsommere.

Fordi priserne på mad og energi kan svinge meget, ser økonomer nogle gange på prisudviklingen, hvis man ser bort fra de to prisgrupper. Det kaldes kerneinflationen.

Det fortæller noget om, hvor meget inflationen har bredt sig til resten af økonomien.

Kerneinflationen steg ikke på samme hidsige måde i 2022, men er krøbet langsomt op. Og ifølge Danmarks Statistiks tal fredag er kerneinflationen 6,6 pct. højere end året før. Det er det samme som i december.

”Det er desværre et rigtig dårligt tegn, fordi det viser, at inflationen har bidt sig fast i dansk økonomi og ikke bare importeres ind over grænsen,” skriver Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, i en analyse af tallene.

”I januar var det eksempelvis priser på restauranter og cafébesøg, der holdt kerneinflationen høj.”

Han peger også på, at prisstigningerne spiller en hovedrolle for andre store økonomiske forhandlinger, der foregår netop i disse dage:

”Det kaster usikkerhed ud over forhandlingslokalerne, hvor arbejdsmarkedets parter lige nu sidder og forhandler om en ny overenskomst for store dele af det private arbejdsmarked.”

”Her er inflationen et uhyre vigtig parameter og omvendt, så kan lønstigningerne også være afgørende for, hvor inflationen lander i 2023 og 2024.”

Ifølge Søren Kristensen og Sydbanks prognoser vil 2023 byde på ”relativ høj inflation” og store lønstigninger.

”Men for inflationens vedkommende forventer vi, at vi hen mod årets afslutning kan lande på nogle mere normale inflationsniveauer. Det kan også betyde, at overenskomsterne ender med at give reallønsfremgang i 2024.”

”Det skal vi håbe på for både forbrugernes og økonomiens skyld.”