Svagt decembersalg presser amerikanske dagligvareselskaber

Dagligvareaktierne var den sektor, der oplevede det største dyk onsdag, hvor svage decembertal presser de ellers stabile aktier.
Foto: Eduardo Munoz/REUTERS / X01440
Foto: Eduardo Munoz/REUTERS / X01440
AF MARKETWIRE

Investorerne trykkede onsdag igen og igen på salgsknapperne for dagligvareaktierne, der i S&P 500-indekset som sektor mistede 2,7 pct. Mest af alle sektorer onsdag.

Nedturen i de ellers så stabile og defensive aktier var udløst af et overraskende svagt detailsalg i december, da det faldt med 1,1 pct. i forhold til måneden før mod et ventet minus på 0,9 pct.

Underliggende viste statistikken også en opbremsning i købmandsforretningerne og supermarkederne, altså i dagligvarebutikkerne. Det kan skyldes faldende fødevarepriser, hvilket på sigt vil ramme selskabernes indtjening.

Der blev derfor hældt ud af de helt store navne som Procter & Gamble, Coca Cola, Pepsico, Walmart og tobakskæmpen Philip Morris, der alle mistede mellem 2 og 3 pct.

Alleværst gik det dog i S&P 500 for ketchupkæmpen Kraft Heinz, der bakkede mest af alle med 6,3 pct., mens McCormick og General Mills, der også producerer fødevarer tabte 4,9 og 4,2 pct.

S&P 500 bakkede sideløbende med 1,6 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også