Amazons annonceforretning vokser og skubber aktien i vejret

Siden årets start er Amazon-aktien steget med godt 13 pct., hvilket dog skal ses i lyset af, at aktien blev halveret sidste år.
Amazon forventes ifølge en analyse at tage en større bid af det digitale annoncemarked i de kommende år. | Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Amazon forventes ifølge en analyse at tage en større bid af det digitale annoncemarked i de kommende år. | Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Aktien i Amazon steg onsdag med hele 5,8 pct. Det var fjerde handelsdag i træk, at internetgiganten gik frem, og det er den længste plusrække siden oktober sidste år.

Kursfremgangen kom på baggrund af en overordnet positiv stemning, da S&P 500 også er steget de senere dage, og da andre internetaktier ligeledes er blevet løftet, men der er også fokus på en positiv udvikling i Amazons annonceindtægter.

Finanshuset Cowen fremhævede således på baggrund af en rundspørge onsdag, at annoncørerne i USA ser positivt på Amazons platform, som derfor ventes at vinde markedsandele i 2023 og i 2024 og i endnu højere grad etablere sig som en udfordrer til Google og Facebook.

I sidste uge skrev The Wall Street Journal da også på baggrund af en analyse fra Insider Intelligence, at Amazon i 2022 havde en andel af de digitale annoncer i USA på 11,7 pct., hvilket etablerede selskabet som en klar nummer tre på markedet, og ifølge analysebureauet ses andelen vokse til 12,4 pct. i år.

Googles og Facebooks andel af annoncemarkedet faldt samlet set sidste år for første gang siden 2014 under 50 pct., nærmere præcist til 48,4 pct., og den udvikling ventes at fortsætte i 2023 til en fælles andel på 44,9 pct.

Amazons aktie er nu steget med godt 13 pct. siden årets start, mens S&P 500 er gået op med mere beskedne 3,4 pct.

I 2022 blev Amazon-aktiens værdi imidlertid halveret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også