7-Eleven skalerer op i Københavns lufthavn

Detailkæden har åbnet sin sjette butik i Københavns lufthavn og sin butik nummer 179 på landsplan. 
7-Eleven vandt sidste år et udbud om driften af convenience-butikker og -automater i lufthavnen i Kastrup. | Foto: 7-eleven/pr
7-Eleven vandt sidste år et udbud om driften af convenience-butikker og -automater i lufthavnen i Kastrup. | Foto: 7-eleven/pr

7-Eleven har åbnet ny butik i terminal 2 i Københavns lufthavn. Dermed har detailkæden nu seks butikker i lufthavnen og 179 i hele Danmark.

“Københavns Lufthavn er anerkendt for deres innovative tilgang og for at stille skarpt på kundeoplevelsen, og det fokus deler vi hos 7-Eleven, hvor kunden altid er omdrejningspunktet. I fællesskab gør vi det nemt og bekvemt for passagerne at købe ind på farten – vi sørger for at rejsende, på alle tider af døgnet, kan tilgå et bredt udvalg af produkter herunder veganske, vegetariske og plantebaserede madprodukter,” udtaler Jesper Østergaard, der er administrerende direktør i 7-Eleven Danmark i en pressemeddelelse.

Den nye butik åbnede fredag den 13. januar, og er en del af en større satsning for 7-Eleven, der i 2022 vandt et udbud om at opføre seks butikker i lufthavnen samt 89 automater. 

7-Eleven er drevet af Reitan Convenience Danmark, der er en del af den norske Reitan-koncern, som også står bag Rema 1000. 

(Denne artikel er leveret af DetailWatch’ søstermedie, FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også