En del af Watch Medier

DetailWatchtirsdag7. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
06.01.2023kl. 07.59

Salling Group skeptisk over for greenwashing-anklage: Fejl var fjernet

Koncernen medgiver fejlagtig ”bæredygtig” markedsføring – men undrer sig over at få kritik for rettet fejl. Forbrugerombudsmand kalder sagen en ”grov overtrædelse”, men tager kritik af ordet greenwashing til sig.
Kommunikations- og CSR-chef i Salling Group Henrik Vinther Olesen undrer sig over, at Forbrugerombudsmanden bruger kræfter på overtrædelser af markedsføringsloven, der er blevet rettet. | Foto: Jonas Olufson
Kommunikations- og CSR-chef i Salling Group Henrik Vinther Olesen undrer sig over, at Forbrugerombudsmanden bruger kræfter på overtrædelser af markedsføringsloven, der er blevet rettet. | Foto: Jonas Olufson
af FREJA CELINE ERIKSEN

Den 16. december dumpede der en indskærpelse for ”greenwashing” og ”vildledende markedsføring” ned over dagligvarekoncernen Salling Group og fire andre detailvirksomheder fra Forbrugerombudsmanden. 

De i alt fem netbutikker har ifølge ombudsmanden promoveret produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere denne påstand. En vurdering, Salling Group ifølge kommunikationschef Henrik Vinther Olesen isoleret set er enig i og i øvrigt allerede havde rettet, inden man modtog henvendelse fra myndigheden. 

Jeg havde måske valgt at bruge kræfter på noget, der stadig var et problem – og ikke noget, der havde været det.

Henrik Vinther Olesen, kommunikations- og CSR-chef, Salling Group

”Vi fandt selv under en gennemgang (af vores hjemmesider, red.), at der var nogle formuleringer, som ikke var hensigtsmæssige, og derfor fjernede vi dem,” siger Henrik Vinther Olesen til DetailWatch. 

”Efterfølgende kan vi så konstatere, at Forbrugerombudsmanden enten også har set eller er blevet gjort opmærksom på dem og har valgt at gå ind i sagen,” fortsætter han. 

De uhensigtsmæssige formuleringer drejede sig ifølge Forbrugerombudsmanden blandt andet om markedsføring af økologisk legetøj som ”bæredygtigt” igennem Føtex’ netbutik. Hverken det faktum, at legetøjet var økologisk eller certificeret, var ifølge myndigheden grund nok til at markedsføre det som bæredygtigt.

Og de regler er Salling Group ifølge Henrik Vinther Olesen helt på linje med. 

”Ordet bæredygtig skal man omgå med en vis forsigtighed, så for at undgå misforståelser omkring det, har vi fjernet det,” siger han. 

Spild af kræfter

Alligevel vækker det undren hos CSR-chefen, at Forbrugerombudsmanden har valgt offentligt at indskærpe reglerne over for Salling Group som følge af en fejl, man allerede var opmærksom på og havde rettet, inden man fik en henvendelse fra myndigheden. 

”Jeg skal ikke bestemme, hvordan Forbrugerombudsmanden bruger sine kræfter. Det skal hun jo selv afgøre. Men jeg havde måske valgt at bruge kræfter på noget, der stadig var et problem – og ikke noget, der havde været det,” siger Henrik Vinther Olesen. 

”At det får sådan en retrospektiv karakter, giver sagen lidt en yderligere dimension. For der er meget, man kan kaste sig ind i, hvis man også skal kigge på forhold, der har været, og ikke længere er.”

Det er klart, at der er en potentiel risiko for, at nogle undlader at sige noget, af frygt for at ende med fingrene i kagedåsen.

Henrik Vinther Olesen, kommunikations- og CSR-chef, Salling Group

Og selvom markedsføringsreglerne på det grønne område er både forståelige og rimelige, er det i Henrik Vinthers optik også problematisk, når ombudsmanden begynder at inddrage begreber som greenwashing. 

”Hvad betyder det egentlig? Hvor meget skal man have lavet fejl, for at det er greenwashing? Hvornår er det bevidst? For mit vedkommende kan jeg sige, at vi forsøger at være rigtig påpasselige med at bruge ord, som kan misforstås, både fordi det er forkert, men også fordi det skader vores omdømme, når og hvis vi bruger ord, der er forkerte,” siger han. 

Samtidig har CSR-chefen en bekymring for, at Forbrugerombudsmandens praksis kan føre til, at nogle virksomheder helt holder op med at kommunikere deres indsatser. 

”Det er klart, at der er en potentiel risiko for, at nogle undlader at sige noget, af frygt for at ende med fingrene i kagedåsen.” 

Forbrugerombudsmanden: ”Grov overtrædelse”

Ifølge kontorchef hos Forbrugerombudsmanden Karen Søndergaard, er det korrekt, at Salling Group selv havde nået at rette ordlyden på sin hjemmeside, inden myndigheden sendte et høringsbrev til koncernen, og det er ”altid positivt”. Det ændrer dog ikke på, at flere produkter var blevet markedsført som bæredygtige over en periode, understreger hun.

”Selvom man har fjernet det, er det stadigvæk en overtrædelse. Sådan er det jo også mange andre steder i samfundet, at selvom man er holdt op med noget, så kan det stadig være relevant at få at vide, at det er ulovligt,” siger kontorchefen.

I øvrigt fremhæver Karen Søndergaard, at Forbrugerombudsmanden vurderer, at Salling Groups adfærd udgør en ”grov overtrædelse” af vildledningsforbuddet i markedsføringsloven, blandt andet fordi beskrivelsen ”bæredygtig” fremgik flere steder på hjemmesiden.

Vi har besluttet ikke at anvende det begreb fremover i vores presse-meddelelser, da vi er enige i, at det er en unødvendig retorik

Karen Søndergaard, kontorchef, Forbrugerombudsmanden

”Bæredygtighed sælger, og forbrugerne lægger stor vægt på det. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger kan stole på udsagn om det. Vi er godt klar over, at det nogle gange bliver brugt lidt som et modeord, men det har rent faktisk en betydning. Derfor har det også været vigtigt for os at slå fast, at man altså skal kunne dokumentere, at produktet er bæredygtigt – og det er meget vanskeligt,” siger Karen Søndergaard, der tilføjer, at pressemeddelelsen om indskærpelsen over for Salling Group og de fire andre virksomheder også tjener et formål om offentlig oplysning.

”Formålet med vores pressemeddelelser er at fortælle almenheden om noget, vi ikke vurderer som lovligt. Mit bud er, at der er mange, der har bemærket pressemeddelelsen om sagen, og også har tilrettet deres hjemmesider.”

Salling Groups kritik har dog også fået myndigheden til at genoverveje sin brug af ordet greenwashing, da dette ikke er et juridisk begreb.

”Greenwashing er, som vi forstår det, et udtryk for, at man giver indtryk af, at produkter rent miljømæssigt er bedre, end de er. Så det, at man overtræder vildledningsforbuddet i forbindelse med miljømarkedsføring, er jo greenwashing. Men vi har besluttet ikke at anvende det begreb fremover i vores pressemeddelelser, da vi er enige i, at det er en unødvendig retorik,” siger Karen Søndergaard. 

Kun et opkald væk

Henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden har hos Salling Group ført til en proces, hvor koncernen gennemgår alle sine webshop-sider og -tekster for lignende fejl, og har gennemført en række kurser med fokus på markedsføringslovens grønne dele.

Henrik Vinther Olesen kan dog ikke forsikre, at alle formuleringer omkring bæredygtighed og grønne produkter er væk endnu. 

”Vi er opmærksomme på det, men vi har rigtig mange mennesker og systemer, der skal spille sammen, og der kan nogle ord og sætninger godt have fået lov at overvintre fra tidligere tider,” forklarer han. 

”Men vi er ikke, og har aldrig været, mere end et opkald væk, hvis man finder en forkert formulering.”

Webshop-ejer: ”Dårlig stil”

Fra webshoppen Miin, der var blandt de fem modtagere af indskærpelsen fra Forbrugerombudsmanden, har der også lydt utilfredshed. 

”Jeg synes, det er lidt utilstedeligt, at Forbrugerombudsmanden trækker os frem, hvis jeg skal være helt ærlig,” sagde Miin-medejer Rikke Kahr Østergaard til Jydskevestkysten tidligere på ugen.

”Det er et meget, meget kort forløb, vi har haft med dem. Vi har kommunikeret til dem, at vi vil rette ind, og så synes jeg, det er dårlig stil, at de offentliggør det.” 

Beskrivelsen
Beskrivelsen "bæredygtig" fremgår stadig på netbutikken Miins hjemmeside. | Foto: Udklip af Miin.com

Ifølge Rikke Kahr Østergaard startede Forbrugerombudsmandens kommunikation med webshoppen med den tidligere ejer, inden hun og hendes mand overtog Miin, og ægteparret mener, de har rettet ind, efter de selv var i kontakt med Forbrugerombudsmanden i oktober.

På webshoppen, der sælger BPA-fri drikkeflasker, fremgår ordet ”bæredygtigt” dog fortsat visse steder, og netop dette fremhæver Karen Søndergaard fra Forbrugerombudsmanden også over for Jydske Vestkysten.

Blandt de tre andre detailvirksomheder, der har fået kritik af Forbrugerombudsmanden er netbutikkerne Andlight, Beawear og Braveheart International. DetailWatch har forsøgt at få en kommentar fra de to første, men dette har ikke været muligt inden artiklens deadline. 

Relaterede artikler:

  • Foto: Udklip af Miin.com

    Webshop er utilfreds med greenwashing-kritik

  • Forbrugerombudsmanden forventer at politianmelde flere virksomheder i 2023 for at overtræde vildledningsforbuddet ved brug af grønne udsagn i markedsføringen. | Foto: Stine Bidstrup

    Fem detailfirmaer får en løftet pegefinger efter greenwashing

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Joachim Adrian
DetailWatch

Stine Bosse melder sin afgang fra Coops bestyrelse efter Irma-lukning

Erhvervskvinden har mistet tilliden til Coops formand og vil derfor ikke genopstille til selskabets bestyrelse næste år, siger hun til Berlingske. Formand genkender ikke kritikken.
  • Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger
  • Analyse: Coop-brandet på prøve
Som et led i Coops nye strategi – Fremtidens Coop – ændrer Dagli'brugsen navn til Brugsen. Størstedelen af de lokale Dagli'brugsen-butikker er drevet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Bo Amstrup
Dagligvarer

Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger

For abonnenter

Brian Andersen står i spidsen for Matas digitale strategi, der ud over ekspansionen til Sverige og Norge skal udvide sortimentet i webshoppen. | Foto: Matas/PR
Mode og Velvære

Matas jagter volumen med webshop i nabolande

For abonnenter

Rektor for Det Kongelige Akademi, Lene Dammand Lund, opfordrer sammen med kolleger til at øge forskningen, hvordan modebranchens klimabelastning kan sænkes. | Foto: Jacob Ehrbahn
DetailWatch

Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign

John Wagner, i årevis har varetaget købmændenes interesser, overtager bestyrelsesposten i KFI fra Lisbeth Dalgaard, der forlader købmandsbranchen. | Foto: Keld Navntoft/dsk/pr
Dagligvarer

John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse

For abonnenter

Søstrene Anne og Katrine Lindgren startede Bylindgren i 2015. | Foto: Bylindgren/pr.
Mode og Velvære

Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept

For abonnenter

Læs også

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen har besluttet, at myndigheden ikke længere vil bruge ordet "greenwashing". | Foto: Pr
Nyheder

Forbrugerombudsmanden oplever stigning i sager om greenwashing

I 2022 kom der 95 nye greenwashing-sager hos Forbrugerombudsmanden, som generelt oplever en stigende interesse for området, skriver Børsen.

For abonnenter

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen. | Foto: Stine Bidstrup
Dagligvarer

Forbrugervagthund møder kritik for at droppe ordet "greenwashing"

Beslutning fra Forbrugerombudsmanden om at droppe ordet ”greenwashing” i sin kommunikation efter sag med Salling Group møder kritik fra SF og Forbrugerrådet Tænk. Dansk Erhverv efterlyser opdateret guide.

For abonnenter

Foto: Carsten Andreasen
Dagligvarer

Han tabte formandsopgør mod Lasse Bolander: Coop har et "kæmpe problem"

Coops ejerstruktur er et ”vanvittigt farligt system”, siger erhvervsmand Lars Fournais, der i 2018 tabte formandsopgøret i koncernen til Lasse Bolander, til Berlingske. 

Seneste nyt

  • Stine Bosse melder sin afgang fra Coops bestyrelse efter Irma-lukning – 12.40
  • Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept – 11.56
  • Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger – 11.55
  • Kinesisk online modekæmpe vinder frem i Danmark – 11.54
  • Konkursstigning i januar - også inden for handel – 11.20
  • Matas jagter volumen med webshop i nabolande – 11.09
  • John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse – 11.03
  • Rema 1000 og Coop trækker prisstigninger tilbage i Norge – 10.23
  • Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign – 09.39
  • Partier kritiserer tilsyn med greenwashing: "Der skal være en konsekvens" – 08.01
  • Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst – 07.55
  • Bestseller-brand vil øge andelen af øko-bomuld efter fald sidste år – 07.15
  • Babykæde venter konsolidering: "Vi ser et øget prispres" – 06.30
  • Forud for regnskab: Pandora ventes at skuffe – 6. feb.
  • Detailsalget svandt mere i Danmark end i resten af EU i andet halvår – 6. feb.
Flere nyheder

Watch Job

  • Scrum Master with a practical approach

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Business Intelligence Specialist

Se flere jobs

Kolofon

DetailWatch
Søg

Sektioner

  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Louise Reseke

lr@detailwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8450

  • Om DetailWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Job

Abonnement

Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

detailwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Læs mere om abonnement her

Adresse

DetailWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8450

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
DetailWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge