Spaniens største supermarkedskæde hæver lønnen til inflationsniveauet

I Spanien og Portugal kan medarbejderne i supermarkedskæden Mercadona fra januar se frem mod lønstigninger, der tilsvarer prisstigningerne i landene.
De mere end 96.000 Mercadona-medarbejdere i Spanien og Portugal kan fra januar se frem mod en lønstigning. | Foto: Jon Nazca/reuters/ritzau Scanpix
De mere end 96.000 Mercadona-medarbejdere i Spanien og Portugal kan fra januar se frem mod en lønstigning. | Foto: Jon Nazca/reuters/ritzau Scanpix

Den privatejede spanske supermarkedskæde Mercadona har godkendt lønstigninger for alle virksomhedens godt 96.000 medarbejdere i Spanien og Portugal, således at lønstigningen flugter med landendes inflationsniveau i december, skriver nyhedsbureauet Reuters.

”Målet er at opretholde købekraften hos alle mennesker, der er en del af Mercadona, fordi de er kundernes bedste aktiv,” skriver Mercadona, der målt på både omsætning og markedsandel er Spaniens største dagligvarehandel.

I Spanien steg forbrugerpriserne med 5,8 pct., mens stigningen lød på 9,6 pct. i Portugal, og lønstigningen kommer ifølge Mercadona til at træde i kraft i lønsedlerne for januar.

Den spanske supermarkedskæde oplyser, at lønstigningen ikke kun påvirker grundlønnen, men også eventuelle bonusordninger.

Milliardæren Juan Roig har været adm. direktør i Mercadona siden 1981 og er samtidig majoritetsejer, mens de øvrige ejere blandt andet omfatter konen Hortensia Herrero og broderen Fernando Roig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også