Supermarkeder i Spanien risikerer store bøder for madspild

Imens den danske fødevareminister Rasmus Prehn vil se på at gøre det lettere for supermarkeder at donere overskudsmad, tager den spanske regering nu skrappere midler i brug.
Virksomheder, der ikke overholder landets lovgivning til at modvirke madspild, kan stå over for bøder på mellem 7.400 kr. og 445.000 kr. Det skriver Berlingske. Nægter en virksomhed gentagne gange at leve op til reglerne, kan det føre til bøder på op til 3,76 mio. kr.
Alle virksomheder, der arbejder med fødevarer, skal i Spanien udarbejde handlingsplaner for at undgå madspild. Supermarkeder bliver nu forpligtet til at sætte fødevarer på tilbud, der nærmer sig sidste salgsdato, imens det gøres lovpligtigt at indgå i samarbejder med organisationer, der deler overskudsmad ud til udsatte.
Kasseret frisk frugt skal laves til marmelade eller juice, inden det rådner, og fødevarer kan først efter alle de nævnte tiltag er afsøgt laves til dyrefoder, komposteres eller bruges som biomasse.
Minister vil se på at gøre det lettere for supermarkeder at donere overskudsmad
Relaterede artikler:
Coop vil have flere butikker ind i kampen mod madspild
For abonnenter