Velkommen til det nye DetailWatch

Et kompromisløst fokus på journalistik har gjort Watch Medier til landets største erhvervsredaktion. Nu skal et nyt design styrke brugeroplevelsen på DetailWatch og vores øvrige medier. 
Anders Heering, ansv. chefredaktør og adm. direktør for Watch Medier | Foto: Philip Hoepner
Anders Heering, ansv. chefredaktør og adm. direktør for Watch Medier | Foto: Philip Hoepner
AF ANDERS HEERING, CHEFREDAKTØR FOR WATCH MEDIER

Kære læser

Uafhængig, kritisk og fair erhvervsjournalistik med fokus på substansen. Ambitionen for vores journalister er altid den samme. Vi vil gøre dig klogere på den branche, som du har en særlig interesse for. Hver dag.

Derfor bruger vi normalt alle vores kræfter på at skabe relevant indhold, der klæder dig på til din hverdag i eller omkring branchen. Men i dag har vi for en gangs skyld fokus på indpakningen af vores journalistik.

Vi har nemlig releaset vores nye, opdaterede design på DetailWatch og vores øvrige 14 danske nichemedier.

Målet med designet er at give vores indhold bedre plads i et mere moderne publicistisk udtryk og med en mere læsevenlig skrifttype på både desktop og mobil.

DetailWatch er som vores øvrige medier et abonnementsmedie. Det betyder, at vi kan koncentrere os om at skabe værdi for vores abonnenter frem for at hive det sidste klik ud af læserne eller forstyrre brugeroplevelsen med voldsomme annonceformater.

Derfor holder vi fast i et roligt, overskueligt og måske ligefrem lidt konservative design. Et design, der skal gøre det let og hurtigt at danne sig et overblik over seneste nyt i branchen og navigere i vores unikke indhold. Til gavn for vores travle læsere, men faktisk også for annoncørerne.

Vi ved, at ændringer kræver tilvænning, men vi håber, at du bliver glad for vores nye design, som vi kommer til at tilrette yderligere over de kommende uger og måneder. Ja, vi bliver nok aldrig helt færdige. Ligesom vi aldrig bliver færdige med at udvikle vores indhold.

Watch Medier har på kort tid opbygget landets største erhvervsredaktion, der via målrettede, digitale tilbud dækker hele dansk erhvervsliv.

Vi udgiver i dag 15 danske nichemedier om virksomheder og personer i landets vigtigste brancher, et tværgående medie om hele dansk erhvervsliv på watchmedier.dk samt en række engelsksprogede medier. Vi har desuden lanceret lokale nichemedier i både Norge og Tyskland.

Vi er med andre ord blevet bekræftet i vores tro på digitale, nyhedsdrevne nichemedier, der interesserer sig for andet og mere end de største virksomheder og de største skandaler i en given branche. Medier, der tager dansk erhvervsliv alvorligt uden at miste den kritiske sans.

Vi er stolte og ydmyge over, hvad vi har opnået med Watch Medier. Men vi er slet ikke i mål endnu. Heller ikke med DetailWatch. Vi vil være meget bedre, og vi vil rigtig gerne have din hjælp.

Giv os ris, ros, gode tips og ideer. Vi er kun en mail eller en opringning væk, og vi er oprigtigt interesserede i, hvad du har på hjerte.

Hjælp os med at gøre DetailWatch endnu stærkere.

God læselyst

Anders Heering

Chefredaktør, Watch Medier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også