Per Bank roser Aldis indsats – er åben for butiksopkøb

Discountmarkedet havde ikke været, hvad det er i dag, hvis det ikke var for Aldi, skriver en af den tyske detailkædes konkurrenter i Danmark.
Foto: LISELOTTE SABROE
Foto: LISELOTTE SABROE

Discountmarkedets imponerende vækst i Danmark skyldes i høj grad Aldis indsats, skriver adm. direktør for Salling Group Per Bank på sin Linkedin-profil.

Med Rema 1000’s delvise opkøb af 114 af Aldis butikker er det danske discountlandsskab forandret fra 2023. Men fra Aldis side behøver man ikke at hænge med næbbet, mener Per Bank.

En af årsagerne til at halvdelen af det danske supermarkedlandskab ser ud, som det gør i dag, skyldes, at Aldi sammen med Netto, koncentrerede sig om kundefokus, kvalitet og værdi for pengene, skriver han.

”Dermed har Aldi og Netto altid bidraget til at styrke konkurrencen og i mange år holdt hinanden skarpe på pris. Her godt 40 år senere er det helt på sin plads at sige tak for kampen,” skriver han og tilføjer, at forbrugerne forståeligt nok kan spekulere i, hvorvidt konkurrencen i flere byer er blevet mindre. Men Aldis afsked med det danske marked giver også plads til nye muligheder, og derfor er et opkøb af de resterende 74 Aldi butikker, som Rema 1000 ikke har købt, ikke udelukket.

”Til spørgsmålet om vi kunne være interesserede i at overtage nogle af de resterende butikker, som ikke bliver til Rema, er svaret, at det kan vi selvfølgelig ikke afvise. Men grundlæggende er vi godt tilfredse med både antal og placering af vores butikker, så nogen iver er der ikke tale om,” skriver Per Bank.

(Denne artikel er leveret af DetailWatch’ søstermedie FødevareWatch)

Aldi lukker i Danmark – få overblikket her

Aldi-lukning vil udløse mange ledige butikker trods Rema-handel

Slidt image i Danmark – stor succes i udlandet: Aldi formåede ikke at bryde fordomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også