Coop "håber og tror" på første fald i klimaaftrykket i 2022 efter stigning sidste år

Coops klimaaftryk steg igen i 2021. Det udløste tirsdag en B-karakter fra ngo’en CDP. Men i 2022 ”håber” dagligvarekoncernen på at vende udviklingen for første gang, siger klimachef Jonas Engberg.
Klimachef i Coop, Jonas Engberg, tror på vending i år for Coops klimaaftryk. | Foto: Stine Bidstrup
Klimachef i Coop, Jonas Engberg, tror på vending i år for Coops klimaaftryk. | Foto: Stine Bidstrup

Sidste år steg Coops samlede klimaaftryk fra 5,4 til 5,5 mio. ton CO2e. For andet år i træk går det altså den gale vej med målet om at reducere koncernens udledninger inden 2030. Men det ændrer sig forhåbentlig i år, fortæller klimachef Jonas Engberg. 

Med otte år til målstregen i 2030 vil Coop nemlig ”meget gerne se en effekt her i 2022,” siger han til DetailWatch. 

”Vi håber og tror, resultatet af 2022 bliver, at vi ser et fald, i hvert fald i forhold til udledningen i 2021. Om vi når ned under niveauet i 2020, er stadig lidt usikkert, men det er vores håb. Og indikativt ser det ud til, at vi er på rette vej,” fortæller Jonas Engberg.

Coop har sat sig som mål at blive klimapositiv i koncernens egen drift i 2030, og at skære 1 mio. ton af udledningerne i værdikæden væk samme år. 

Koncernen opgiver ikke et klimaregnskab i sin års- eller CSR-rapport – på nær nogle få nøgletal – men har siden 2019 indberettet alle CO2-udledninger til den internationale non-profit Carbon Disclosure Project (CDP). Når Coop ikke vælger at offentliggøre sit fulde klimaregnskab i koncernens årsrapport, har det ifølge Jonas Engberg en ”relativt simpel forklaring”. De endelige emissionsfaktorer ligger nemlig ikke klar i tide til at kunne udgive et retvisende klimaregnskab, før efter årsrapporten er udkommet i april. 

I fremtiden er det dog planen, at Coop vil offentliggøre de endelige klimatal gennem koncernens egne kanaler, når de er klar i juni. 

”Det er slet ikke fordi vi ønsker at holde det hemmeligt. Vi er simpelthen bare ikke nået dertil endnu,” siger Jonas Engberg. 

Coops rapportering til CDP er da også tilgængelig for alle at læse. Den blev offentliggjort i oktober. 

Milliardinvestering i scope 1

Coops indberetning til CDP giver et detaljeret blik ind i udledningerne fra koncernens egne aktiviteter og de produkter, Coop køber og sælger til de fleste danskere. Men CDP vurderer også hvert år virksomhedernes åbenhed og miljømæssige præstation. 

Karaktererne kom ud tirsdag – og viser, at Coop for tredje år i træk af har fået et ’B’ af CDP, der er det næsthøjeste. Karakteren gives til virksomheder, som ”forvalter deres miljøpåvirkninger, men ikke gennemfører tiltag, der gør dem førende inden for deres område.” 

Et mere detaljeret blik ind i Coops klimatal viser, at det såkaldte scope 1, der tæller koncernens egne direkte emissioner, i 2021 faldt med knap 32 pct. Men scope 1 udgør under 1 pct. af Coops samlede klimaaftryk, og repræsenterer dermed en forsvindende lille del af det samlede billede. 

Ikke desto mindre betyder Coops klimainitiativer alene i scope 1 store investeringer. Først og fremmest regner koncernen med at skulle investere 1 mia. kr. i at udskifte 500 kølemidler til mere miljøvenlige CO2-anlæg inden 2027. 

Det er ifølge Jonas Engberg ”stadig planen”. 

I 2019 nåede Coop at udskifte 14, i 2020 91, og i 2021 blev det til 43, der gav en samlet CO2-besparelse på 6557 ton. Milliard-investeringen er en tvungen opgave, da EU har besluttet, at HFC-anlæg, der er miljøskadelige, klimabelastende og påvirker ozonlaget, bliver ulovlige fra 2030. 

Øget elforbrug får scope 2 til at stige

Coops scope 2-udledninger dækker over den elektricitet og varme, koncernen køber af andre til deres bygninger og butikker. Det steg en anelse i 2021. 

”Vi nedlagde en hel del olie- og gasfyr og installerede varmepumper i stedet. Det medfører et let øget elforbrug, hvis vi ikke samtidig er dygtige til at spare på strømmen,” forklarer klimachefen, der til gengæld glæder sig til at fremlægge tallene for i år. 

”Der kan vi heldigvis konstatere, at vi virkelig er kommet tilbage på sporet med reduktionen af elforbruget. Så i 2022 kommer vi virkelig til at se et hak nedad i energiforbruget. Jeg tør ikke sige det endeligt, men lige nu er vi faktisk en lille smule foran vores planer på reduktionstrappen, der leder frem til 2030.” 

For scope 1 og 2 har Coop en ambition om at være klimapositiv i 2030. 

De 99 pct.

For en dagligvarekoncern som Coop ligger langt størstedelen af det samlede klimaaftryk i værdikæden – faktisk udgør det såkaldte scope 3 omtrent 99 pct. af Coops udledninger. 

Dagligvarekoncernen har sat sig som mål at nedbringe disse emissioner med 1 mio. ton i 2030 – men indtil videre er kategorien steget fra 5,22 mio. ton i 2019 til 5,45 mio. ton CO2e i 2021. Det er altså en stigning på lidt over 4 pct. – eller lige knap 230.000 ton CO2e i den gale retning. 

Den største kategori i scope 3-regnskabet er med længder (54 pct.) de varer og tjenesteydelser, som Coop køber fra sine leverandører. 

Næstmest fylder anvendelsen af Coops solgte produkter (35 pct.), der på grund af koncernens samarbejde med OK også tæller fossile brændsler. Salget af dem har Coop endnu ikke kunnet nedbringe – tværtimod er udledningen fra de fossile brændsler steget med 7,5 pct. siden 2019 i takt med salget.

Og Jonas Engberg kan bekræfte, at stigningen i Coops scope 3-udledning primært skyldes et øget brændstofsalg.

I 2019 udgjorde de fossile brændsler 28 pct. af Coops scope 3-udslip, og dermed næsten samme procentdel af koncernens samlede klimaaftryk. Her er der dog sket fremskridt i 2021, som Coop håber vil kunne nedbringe aftrykket i årene fremover. 

Sammen med OK præsenterede Coop nemlig planer om at etablere mindst 500 ladestandere til elbiler ved Coops butikker inden 2025. Projektet løber op i omkring 100 mio. kr., og målet er ”at støtte omstillingen fra fossile til elektriske biler,” skriver Coop i sit CDP-svar. 

Coop er den eneste danske dagligvarekæde, der indberetter sine klimadata til CDP. I Norge gør Rema 1000 det dog også, og her scorede man topkarakteren A i år. DetailWatch har tidligere talt med den grønne tænketank Concito om konkurrenterne Coop og Salling Groups klimatiltag. Her vurderer programchef for fremtidens fødevarer Michael Minter, at Coop indtil videre har den grønne førertrøje. 

Som noget nyt i 2021 er Coop begyndt at rapportere emissionerne fra Coops kunders investeringer gennem Coop Bank, der i 2021 løb op i 12.357 ton CO2e. På CDP’s opfordring oplyser koncernen også, at bankens portefølje sidste år havde en eksponering på 1,5 pct. over for fossile firmaer.

Coops egne butikker skal være fossilfri næste år

Coop fordobler elproduktionen fra solceller

Overblik: Hvem har den grønne førertrøje i Coop og Sallings klimakapløb?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også