Doordash skærer ned i antallet af ansatte trods travlhed

Amerikanske Doordash, der tidligere på året overtog ejerskabet af Wolt, siger farvel til et stort antal medarbejdere, skriver Bloomberg News.
Doordash' opkøb af finske Wolt blev endeligt gennemført i juni i år. Handlen havde en værdi på mere end 50 mia. kr. | Foto: AP/Ritzau Scanpix
Doordash' opkøb af finske Wolt blev endeligt gennemført i juni i år. Handlen havde en værdi på mere end 50 mia. kr. | Foto: AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Madleveringstjenesten Doordash skal slankes – og derfor skæres 1250 job væk i et forsøg på at skrue ned for udgifterne.

Det skriver Bloomberg News.

Meddelelsen fremgår af et memo fra selskabets direktør, Tony Xu.

”Mens vores forretning fortsætter med at vokse hurtigt, så vil vores driftsudgifter – hvis de forbliver uformindskede – vokse mere end vores omsætning,” skriver Tony Xu i et brev til personalet onsdag.

Omkring 6 pct. af de ansatte i Doordash vil blive afskediget – og det er både ansatte i og uden for USA, der skal ud at finde et nyt arbejde.

Ved at trappe ned i antallet af ansatte sigter Doordash mod at begrænse driftsudgifterne, som landede over 2 mia. dollar i tredje kvartal.

Det San Francisco-baserede firma ser dog ikke en formindsket efterspørgsel på grund af usikre økonomiske udsigter. Mængden af ordre steg 27 pct. i tredje kvartal sammenlignet med sidste år og omsætningen steg til 1,7 mia. dollar.

Doordash stiger 0,1 pct. i det amerikanske formarked efter et fald på 2,4 pct. tirsdag.

Leveringstjeneste har besluttet at forlade Australien

Wolt Market-chef: ”Vi skal sørge for at vi ikke bliver magelige”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også