En del af Watch Medier

DetailWatchmandag30. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
01.08.2022kl. 09.50

Wolt Market-chef: "Vi skal sørge for at vi ikke bliver magelige"

Wolt Market skal være på tæerne konstant, hvis selskabet skal vinde kampen om kunderne i det hastigt voksende quick commerce-marked. Sådan lyder det fra dansk chef, der netop har åbent to nye butikker og betegner 2022 som et investeringsår.
Mikkel Freiesleben, der tidligere har været en del af ledelsen i Aldi i Danmark, står i spidsen for Wolt Market herhjemme. | Foto: Wolt Market/PR
af MARIA BROE TRUSTRUP HANSEN

Der sker i øjeblikket flere rystelser på quick commerce-markedet herhjemme, hvor spillere som Wolt og Gorillas det seneste års tid har forsøgt at få fodfæste.

I slutningen af juni meddelte Foodora, der er en del af tyske Delivery Hero, at selskabet planlægger en satsning i Danmark, efter det har opkøbt Hungry.

Og i maj fortalte Gorillas, at den tyske virksomhed fremover ville fokusere på sine fem nøglemarkeder – Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien og USA – og at man ville undersøge, hvad der skulle ske med virksomhedens aktiviteter i Danmark, Spanien, Italien og Belgien.

Fredag kunne Wolt Market så fortælle, at onlinesupermarkedet udvidede sin tilstedeværelse i Danmark med to nye butikker i henholdsvis Aarhus og Vanløse. Dermed har Wolt Market nu ti butikker fordelt i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

De to nye lokationer skal både sikre, at onlinesupermarkedet kan ramme kunder i nye områder, men også at Wolt Market holder sig på en leveringstid på under 30 minutter, fortæller Mikkel Freiesleben, der står i spidsen for Wolt Market i Danmark.

”Det er en vigtig del af vores forretningskoncept, at vi har en hurtig levering, og derfor er det vigtigt, at vi har et stort nok butiksnet til at kunne servicere de kunder, vi nu engang vil ramme, effektivt,” siger han til DetailWatch.

OM WOLT MARKET

  • Wolt Market er et online supermarked, der udelukkende sælger varer gennem Wolt-appen.
  • Indtil videre har Wolt Market haft godt 2.000 varenumre i Danmark, men det bliver snart udvidet til 3.000.
  • Selvom virksomheden er i tæt familie med resten af Wolt, er Wolt Market et selvstændigt selskab, der officielt hedder Wolt Services Danmark.
  • Mikkel Freiesleben har siden opstarten i august 2021 stået i spidsen for den danske Wolt Market-forretning.

  • Wolt Market åbnede sit første, danske lagersupermarked i Aalborg i november 2021.

  • I dag har Wolt Market ti lagerbutikker i Danmark. De er fordelt i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

  • Selskabet har omkring 100 ansatte og har hovedkontor i København.

  • Wolt Market er – ligesom resten af Wolt – netop blevet opkøbt af Doordash, der er børsnoteret i USA.

Wolt Market-direktøren anerkender, at der lige nu sker forskydninger i konkurrencen på quick commerce-markedet, men han understreger, at det ikke er noget, der bekymrer ham.

”Foodora er en spændende konkurrent at få ind på markedet. Jeg synes et eller andet sted også, at det er en blåstempling af, at det, vi hos Wolt Market og Wolt gør, er noget, som andre også fortsat ser en stor værdi i,” siger Mikkel Freiesleben.

Foodora har i dag aktiviteter i Sverige, Norge og Finland, og derfor har Wolt Market allerede erfaringer med konkurrenten fra de andre markeder.

”Jeg ser dem som en utrolig dygtig spiller, som vi skal være opmærksomme på. Men før de er gået i gang, er det svært for mig at sige, om der er noget, vi skal gøre anderledes. Det tænker jeg ikke umiddelbart, der er,” siger han og fortsætter:

”Ja, de kommer ind, men samtidig er der også en, der forlader markedet. Hungry bliver jo bare omklædt til Foodora, så på den måde er der ikke umiddelbart en ekstra konkurrent, men der er bare en forvandling af en eksisterende – og så må vi se, hvad der sker med Gorillas.”

Skal kunne reagere hurtigt

Wolt Market åbnede sin første butik herhjemme i november 2021. Den lå i Aalborg, og inden udgangen af året havde selskabet åbnet fem onlinesupermarkeder.

Da Wolt Market gik i luften, udtalte Mikkel Freiesleben, at Wolt Market skulle op på 19 butikker inden udgangen af 2022. Men i juni fortalte han til DetailWatch, at det antal var skåret ned.

Dengang ville han ikke ud med, hvad den nye målsætning var, og i dag holder han stadig kortene tæt på kroppen.

”Vi er mere effektive i de butikker, vi nu har, end vi havde regnet med – men der var stadig behov for at få lukket nogle huller, og det er det, vi gør med de to butikker, vi åbner nu.”

Vi er så nye, at vi hele tiden er nødt til at være agile og prøve at reagere, hvis der er en trend, der tager fart.

Mikkel Freiesleben, general manager, Wolt Market Danmark

Mikkel Freiesleben vil ikke afsløre, hvor mange Wolt Market-butikker han sigter efter, men understreger, at fokus er på Danmarks fire største byer.

”Vores fokus er på at servicere vores eksisterende byer bedst muligt. Og det er også der, vi ser det største potentiale for vækst.”

Når Wolt Market-direktøren kigger på opgaverne efter sommerferien, er de øverste linjer på agendaen at sikre, at de nye butikker kommer til at køre godt. Derudover handler det om at følge markedet tæt, fortæller han.

”Vi er så nye, at vi hele tiden er nødt til at være agile og prøve at reagere, hvis der er en trend, der tager fart. Så vi er hele tiden i en situation, hvor vi virkelig er på tæerne. Det er ikke bare business as usual på noget tidspunkt,” siger Mikkel Freiesleben.

”Vi skal sørge for, at vi ikke bliver magelige og tror, at nu har vi forstået, hvordan det her marked virker. Der er vi slet ikke endnu som en ny virksomhed.”

Investeringer vil medføre underskud

For nylig kunne Wolt Market præsentere sit første regnskab som selvstændigt selskab. Selskabet, der officielt hedder Wolt Services Danmark, fungerer uafhængigt af resten af Wolt-koncernen.

Det nye regnskab dækker kun perioden fra 31. maj til 31. december 2021, og reelt havde selskabet kun aktiviteter i de sidste måneder, hvor onlinesupermarkedet åbnede de første butikker.

Wolt Market offentliggør ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten landede i det korte 2021-regnskab på knap 3 mio. kr., mens bundlinjen før skat var et rundt nul.

Selvom Wolt Market i løbet af 2021 lavede massive investeringer, fremgår de ikke af det nye regnskab, fortæller Mikkel Freiesleben.

”Der er delvist en forskydning i nogle af de investeringer, der er fundet sted, og meget af det er jo nogle investeringer, vi afskriver på, for det er store investeringer. Så på den måde går det ikke ind og rammer vores regnskab 100 pct. i det år, de er foretaget.”

”De store investeringer, vi foretog sidste år, kan man ikke læse i det her regnskab. Hvis man kunne lægge de penge ind, ville det havde været et helt andet resultat,” tilføjer Wolt Market-chefen.

Vi følger det budget, vi har lagt, og vi har fra dag ét har set en god kundetilstrømning og en stor tilfredshed med vores koncept.

Mikkel Freiesleben, general manager, Wolt Market Danmark

Da 2021-regnskabet kun dækker en meget lille bid af den tid, som Wolt Market har været i luften, er direktøren grundlæggende ikke så interesseret i tallene. Til gengæld bliver 2022-regnskabet spændende, da det er her, selskabet for alvor kom i gang som virksomhed, påpeger han.

Hvor stor forventer du, at omsætningsvæksten vil være i år?

”Jeg kan ikke komme ind på den reelle omsætning, men jeg kan sige, at vi følger det budget, vi har lagt, og vi har fra dag ét set en god kundetilstrømning og en stor tilfredshed med vores koncept.”

Mikkel Freiesleben understreger at 2022 også er et investeringsår, og han forventer derfor et underskud på bundlinjen i det igangværende regnskabsår.

Hvor langt ud i fremtiden skal vi, før selskabet bliver en rentabel forretning?

”Det kan jeg ikke svare konkret på. Jeg kan sige, at vi følger det budget, vi har lagt, og med det for øje er vi tilfredse med den udvikling, vi har. Men jeg kan ikke sige, hvornår den kurve så rammer et positivt resultat.”

Wolt Market udvider med to nye butikker

Discountmand skal gøre Wolt Market til et profitabelt online supermarked

Relaterede artikler:

  • Wolt Market udvider forretningen og har nu ti butikker fordelt i Aalborg, Aarhus, Odense og København. | Foto: Wolt Market/PR

    Wolt Market udvider med to nye butikker

    For abonnenter

  • Mikkel Freiesleben, der tidligere har været en del af ledelsen i Aldi i Danmark, står nu i spidsen for Wolt Market herhjemme. | Foto: Wolt Market/PR

    Discountmand skal gøre Wolt Market til et profitabelt online supermarked

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Marie Ravn / Ritzau Scanpix
Nyheder

Trods dyk i julesalget forventer danske Georg Jensen bedre tider

Den danske designvirksomhed Georg Jensen A/S løftede omsætningen globalt med 6 pct. i fjor – trods salgsdyk i årets sidste kvartal. 
  • Året der gik i detailbranchen: Her er de største historier fra 2022
  • Dansk designfirma med mere end 250 års historie når rekordresultat

For abonnenter

Photo: Pr / Dagrofa
Dagligvarer

Dagligvarekæde vil åbne flere takeaway-steder i landet

Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix
Mode og Velvære

Hvelplund-direktør forsigtig optimistisk efter kinesisk corona-lempelse

For abonnenter

Foto: Andrew Kelly
Sport og Fritid

Lego-konkurrent fyrer mere end hver sjette medarbejder

Sille Pedersen og Søren Kirkegaard står bag flere selskaber. Salget tog for alvor fart, da de begyndte at sælge kulørte foldekasser. | Foto: Casper Dalhoff
DetailWatch

Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser

For abonnenter

Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / Ritzau Scanpix
Mode og Velvære

Fransk luksuskæmpe præsterer bedste omsætning nogensinde

For abonnenter

Læs også

Sille Pedersen og Søren Kirkegaard står bag flere selskaber. Salget tog for alvor fart, da de begyndte at sælge kulørte foldekasser. | Foto: Casper Dalhoff
DetailWatch

Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser

Det hele begyndte med en interiørbutik i Ebeltoft på Djursland. Siden har iværksætterparret gjort populære kasser i plastic og designbrandet Bongusta til en fælles levevej. Seneste skud på stammen er brandet Made Crate.

For abonnenter

Pure Kids hovedbrand er Racoon Outdoor, der bl.a. designer og producerer flyverdragter til børn. | Foto: PR/Pure Kids
DetailWatch

Børnetøjsfirma opsiger alle ansatte efter opbremsning i tysk vækst

År med underskud og en svagere udvikling end ventet på det tyske marked får firmaet Pure Kids til at skære ”ind til benet” og søge partnerskaber for at videreføre forretningen. Direktør afviser konkurs.

For abonnenter

Aldi trækker sig ud af Danmark i løbet af 2023, meddelte den tyskejede dagligvarekæde i december. | Photo: Christian Lykking/ERH
DetailWatch

Aldi starter ophørsudsalg i Danmark inden lukning

Dagligvarekæden Aldi skyder gang i et ophørsudsalg med rabatter på op til 70 pct., før den planlagte lukning af alle danske butikker i løbet af 2023.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Dagligvarekæde vil åbne flere takeaway-steder i landet – 29. jan.
  • Lego-konkurrent fyrer mere end hver sjette medarbejder – 29. jan.
  • Fransk luksuskæmpe præsterer bedste omsætning nogensinde – 29. jan.
  • Trods dyk i julesalget forventer danske Georg Jensen bedre tider – 27. jan.
  • Hvelplund-direktør forsigtig optimistisk efter kinesisk corona-lempelse – 27. jan.
  • Flere Aldi-butikker melder om udsolgt og lukker før tid – 27. jan.
  • Medvinden er vendt for den danske skoindustri – 27. jan.
  • Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser – 27. jan.
  • Analyse: Dansk mode står solidt – med lav sigtbarhed og nye krav – 27. jan.
  • Hanstholm Køkken havde fremgang op til lukning: ”Afmatning” rammer – 27. jan.
  • Lars Larsen Group samler detailselskaber under én paraply: Sådan går det dem – 27. jan.
  • Modefirmaer får opkøbstilbud på stribe – 27. jan.
  • Rema 1000 trækker sig fra al handel med Skare Meat Packers – 27. jan.
  • Shoppingcenter ved Aarhus solgt med heftig rabat – 27. jan.
  • Asos hyrer profil ind til at rydde op i finanserne – 27. jan.
Flere nyheder

Watch Job

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Head of Business Development

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Business Intelligence Specialist

Se flere jobs

Kolofon

DetailWatch
Søg

Sektioner

  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Louise Reseke

lr@detailwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8450

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Job

Abonnement

Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

detailwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Læs mere om abonnement her

Adresse

DetailWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8450

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
DetailWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge