Bilka-butik holder fortsat lukket efter brand

Politiet vurderer, at den brand, der ramte Bilka i Vejle natten til søndag, skyldtes en teknisk fejl. Oprydningsarbejdet er i gang og vil som minimum holde butikken lukket tirsdag, skriver Dagligvarehandlen.
Bilka i Vejle. | Foto: Salling Gorup/PR
Bilka i Vejle. | Foto: Salling Gorup/PR

Branden, der ramte Bilka i Vejle natten til søndag, er mandag blevet undersøgt af Sydøstjyllands Politi, der vurderer, at branden er opstået ved en teknisk fejl. Det skriver Dagligvarehandlen.

Oprydning- og genopbygningsarbejdet er fortsat i gang, oplyser varehuschef Sten Kjeldsen på Facebook, og butikken forventer som minimum at måtte holde lukket tirsdag.

”Mens brandvæsenet har ydet en fantastisk indsats med at holde branden væk fra selve butiksarealet og få den slukket, er arbejdet med oprydning og genopbygning allerede gået i gang. Samtidig har gode kollegaer fra andre varehuse hjulpet i stor stil, bl.a. med mad-ud-af-huset til en barnedåb og meget andet,” skriver varehuschefen.

Branden brød ud i den del af varehuset, hvor nonfood-lageret ligger, og hvor kunder kan hente varer i click-and-collect og Bilka To Go. Hele butikkens non-food- og tekstillager, to-go- og varerudlevering er brændt ned, har Sten Kjeldsen tidligere fortalt JP Vejle.

Ingen kom til skade ved branden.

Bilka i Vejle destruerer varer efter voldsom brand

Bilka i Vejle holder lukket efter stor brand i lager

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også