Topledelsen i to dagligvarekoncerner fik mere i lønningsposen sidste år

Resultatvækst i 2021 gav højere vederlag til den øverste ledelse i Dagrofa og Salling Group, skriver Dagligvarehandlen.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Da de danske dagligvarekoncerner ikke er børsnoterede, er de ikke forpligtede til at oplyse topchefernes vederlag, men mediet Dagligvarehandlen har undersøgt chefernes lønpakker i koncernernes regnskaber.

Ifølge mediet er det samlede vederlag for Salling Groups bestyrelse, direktion og øvrige ledelsesgruppe i 2021 steget med 12 mio. kr. til i alt 114 mio. kr.

I købmandskoncernen Dagrofa fik Tomas Pietrangeli og Henrik Christiansen, der tegner direktionen, et lønløft på cirka 3,85 mio. kr. til i alt 23,34 mio. kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 19,7 pct.

I Coop Danmark er det ifølge Dagligvarehandlen ikke muligt at tyde, om lønpakkerne er blevet større eller mindre i 2021 på grund af ændringer i sammensætningen i direktionen, men Coop oplyser en samlet udgift på 29 mio. kr. i 2021 fordelt på de to medlemmer af direktionen, som er Kræn Østergaard Nielsen og Thomas Brebøl Christensen.

Hverken Rema 1000, Aldi eller Lidl opgiver løn til selskabernes direktioner.

Rekordregnskaber

En række af de største dagligvarekoncerner har leveret voksende regnskaber for 2021.

Først var det Dagrofa, som for første gang siden 2012 leverede et overskud. Det skete, da koncernen i slutningen af marts præsenterede et regnskab for 2021, der vist et overskud på 57 mio. kr. efter skat mod et underskud på 96 mio. kr. i 2020.

Også omsætningen voksede med 368 mio. kr. til i alt 17,9, mia. kr.

Omkring en måned senere var det Salling Groups tur til at præsentere voksende økonomi i 2021. Her kunne Salling præsentere en rekordomsætning på 66,2 mia. kr.

Indtjeningen fulgte dog ikke efter i samme omfang, hvor resultatet af den primære drift (EBIT) voksede til 3 mia. kr. mod 2,8 mia. kr. i 2020. Det svarer til EBIT-margin på 4,5 pct. i 2021 mod 4,6 pct. i 2020.

Få dage senere præsenterede Coop ligeledes en historisk toplinje på 46,03 mia. kr. – en stigning på 1,5 mia. kr.

Der blev dog færre penge tilbage at gøre godt med i overskud. Koncernen og de selvstændige brugsforeninger opnåede et driftsresultat på 551 mio. kr., hvilket er det laveste i flere år og en markant tilbagegang sammenlignet med i 2020, hvor selvsamme lød på 906 mio. kr.

Samtidig krympede årsresultat til 585 mio. kr. fra 777 mio. kr. i 2020.

Coop opnår historisk høj omsætning – men bundlinjen falder

Salling Group laver rekordomsætning – men ser sorte skyer forude

Dagrofa vender flere års store millionunderskud til plus i 2021

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også