Amerikansk supermarkedskæde nedjusterer for anden gang på tre uger

Target har tirsdag sænket sine forventninger for anden gang på tre uger, idet den amerikanske supermarkedskæde forsøger at reducere en stigning i lagrene ved at give større rabatter og aflyse ordrer.
Target-aktien indikeres 9,5 pct. lavere i 144,54 dollar, og rivalen, detailkæmpen Walmart, falder 4,3 pct. til 119,50 dollar i formarkedet.
Driftsmarginen ventes i det igangværende andet kvartal nu at lande på cirka 2 pct. sammenlignet med prognosen 18. maj på cirka 5,3 pct.
I anden halvdel af året venter Target, at driftsmarginen vil stige til 6 pct., skriver Bloomberg News.
Supermarkedskæden vil reducere de overskydende lagre og justere nogle priser for at adressere påvirkningen fra de usædvanligt høje transport- og brændstofomkostninger.
Amerikansk detailkæde nedjusterer og misser forventninger
Inflation får marginerne til at svinde ind i amerikanske dagligvarekæmpe