Hver femte britiske detail-ansatte planlægger at sige op

En rundspørge blandt 1.500 ansatte i den britiske detailhandel fra Retail Trust viser, at omtrent hver femte medarbejder har planer om at sige sit job op. Det skriver mediet Retail Gazette.
De fleste af de adspurgte peger på bekymringer omkring deres økonomi, stigende dårlig behandling fra kunderne og en forværring af deres mentale sundhed efter coronapandemien som begrundelse for ønsket om at forlade jobbet.
Hele 83 pct. svarer i undersøgelsen, at de har oplevet, at deres mentale sundhed er forværret i løbet af det seneste år på grund af stigende usikkerhed.
”Medarbejderne i detailhandlen er gået fra en periode med uro til en anden. De er udmattede efter to år med en global pandemi og står nu over for en verden, der er domineret af en brutal krig, samtidig med at de må affinde sig med leveomkostninger, der truer med at sætte vores levestandard årtier tilbage,” udtaler chef for Retail Trust, Chris Brook-Carter.
Detailbranchen regner med at hæve priserne yderligere
Mærkevareleverandører om prisloft: Priserne holdes i forvejen i skak