Amazon-ejet detailkæde lukker seks butikker i USA

Lukningen af butikkerne sker, efter Amazon har oplevet sin langsommeste vækst i to årtier, skriver Wall Street Journal.
Foto: GONZALO FUENTES/REUTERS / X07238
Foto: GONZALO FUENTES/REUTERS / X07238
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Den Amazon-ejede detailkæde Whole Foods Market lukker seks af sine butikker i USA, efter at Amazon for første gang i syv år kom ud med et fald i et kvartalsregnskab, skriver Wall Street Journal.

Whole Foods blev i 2017 købt af Amazon til et beløb på 13,7 mia. dollar, svarende til omtrent 96,8 mia. danske kr, og siden opkøbet har kæden udvidet med fysiske butikker såvel som tjenester til afhentning og levering af produkter.

Selvom Amazon præsenterede en 17 pct. stigning i første kvartals omsætning fra fysiske butikker, der inkluderer Whole Foods, udtalte selskabet tidligere på året, at det planlægger at lukke en række fysiske butikker indenfor detailhandel, elektronik, køkkenudstyr og boghandel.

Grundet fald i onlinesalg, højere omkostninger fra inflation og brud i forsyningskæder har Amazon samtidig oplevet sin langsommeste vækst i omsætning i to årtier, skriver Wall Street Journal.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra Amazon, mens en talskvinde fra Whole Foods vil ikke uddybe over for avisen, hvorfor de specifikke butikker lukker, men udtaler, at virksomheden løbende analyserer ”vækstpotentialet” for hver enkelt butik.

Ifølge Wall Street Journal har Whole Foods Market-kæden mere end 500 butikker i USA, Canada og Storbritannien.

Amazon skuffer med første kvartalsunderskud siden 2015

Amazon vinder afstemning over fagforening i New York

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også