Dansk 7-Eleven snart klar med ubemandet butik

Med forventningen om, at der kan komme flere ubemandede butikker på landkortet kan 7-Elevens danske direktør Jesper Østergaard inden længe åbne den første i Københavns Lufthavn.
Til Dagligvarehandlen siger han, at åbningen af butikken helt ude ved nogle af lufthavnens gates har været udfordret af forsinkelser på inventar og materiel, men at konceptet er en større udgave af de automater, hvor man i dag kan trække mestendels drikkevarer og snacks.
”En almindelig automat kan ikke dække behovet, men der er på den anden side ikke passagerer nok helt ude ved gatene til at understøtte en ”almindelig” bemandet 7-Eleven butik. Derfor synes vi det er interessant at teste konceptet i lufthavnen,” siger Jesper Østergaard.
Også dagligvarekæden Nærkøb ser potentiale i ubemandede butikker og åbnede sin første af slagsen i februar.
(Denne artikel er leveret af DetailWatchs søstermedie FødevareWatch.)
Relaterede artikler:
Geia Food køber større dansk convenience-selskab
For abonnenter
Kinesiske myndigheder idømmer 7-Eleven bøde
For abonnenter