Aldi Nord samler medarbejdere under samme tag

Aldi Nord har efter tre års byggeri åbnet et nyt hovedkontor i Essen, skriver Dagligvarehandlen.
Selskabet, som Aldi Danmark hører under, har tidligere haft medarbejdere spredt på tre forskellige steder, men nu bliver de godt 2.000 ansatte samlet i de nye bygninger.
”I går (onsdag, red.) blev Aldi Danmarks internationale kollegaer samlet under ét tag i helt nye omgivelser, der dækker 100.000 m2 svarende til 14 fodboldbaner,” oplyser Signe Kamper Kankelborg, pressechef i Aldi Danmark, til Dagligvarehandlen.
Aldi Nord har aktiviteter i den nordlige del af Tyskland, Frankrig, Spanien, Holland og Danmark, mens Aldi Süd primært er til stede i det sydlige Tyskland, Storbritannien, Schweiz og Australien. I dag er Aldi Nord og Aldi Süd to selvstændige selskaber, efter at Aldi-kæden, der blev stiftet i 1946, blev splittet op i 1960.
Direktør for dansk discountkæde: Priserne stiger nu på dagligvarer