Coop Sverige udnævner ny topchef

En position som konstitueret topchef bliver tirsdag afløst af et job som reel adm. direktør for Marie Nygren, der ifølge en pressemeddelelse nu skal være topchef i Coop Sverige.
Det er andelshavernes ejerforening kaldet KF, der har udpeget Marie Nygren, efter at hun siden nytår har været midlertidig afløser til den forhenværende topchef Magnus Johansson.
”Vi er meget glade for, at Marie Nygren ønsker at fortsætte i rollen som adm. direktør i Coop Sverige AB. Vi har store forhåbninger om, at den strategi, der er besluttet for Coop, fortsat vil bidrage til den stærke udvikling af forretningen og imødekomme vores medlemmers behov,” udtaler bestyrelsesformand Leif Linde i en kommentar.
”Marie har både det rette drive og erfaring til at fortsætte med at udvikle Coops tilbud og skabe de rette betingelser for lønsom handel og vækst sammen med de butiksdrevne brugsforeninger,” tilføjer han.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)
Relaterede artikler:
Matas-chef vender tilbage til Coop
For abonnenter