Efter fire år: Lidl vinder retssag om kampagne

Vestre Landsreret har afgjort, at discountkædens kampagne fra 2017 var lovlig.
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Lidl har i Vestre Landsret torsdag fået medhold i samtlige punkter omkring, at discountkæden ikke brød med god markedsføringsetik i forbindelse med kampagnen ”Valget er dit”.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

I foråret 2017 kørte Lidl Danmark kampagnen i tilbudsaviser, bannere og butikker, der sammenlignede discountkædens egne private label-produkter med kendte mærkevarer i samme kategori.

Her mente Mærkevareleverandørerne (MLDK), at kampagnen stred imod markedsføringslovens regler, hvilket Sø & Handelsretten frikendte kæden for i 2019 i to ud af fem forhold. Nu har kæden så fået medhold i de sidste tre forhold.

”Vi er glade for, at Vestre Landsret har givet os fuldt ud medhold i alle sagens punkter, og at retten har fastslået, at kampagnen var en reklame, som er helt i overensstemmelse med alle gældende nationale og internationale markedsføringsregler,” siger Rasmus Pape, der er indkøbsdirektør i Lidl, og fortsætter:

”Det betyder, at Lidl fortsat og som hidtil kan give kunderne valget mellem stærke mærkevarer og Lidls egne stærke mærker. Vi overvejer hele tiden, hvilke kampagner vi gerne vil vise til danskerne, og måske tager vi” Valget er dit”-kampagnen op igen.”

I en mail til Dagligvarehandlen udtaler MLDK-direktør Niels Jensen som reaktion på afgørelsen:

”Vi er naturligvis meget overraskede og dybt skuffede over afgørelsen. Vi var tilfredse med Sø- og Handelsrettens afgørelse og er derfor helt uenige i Vestre Landsrets frifindelse. Vi mener fortsat, at Lidl’s kampagne miskrediterede mærkevaren og var vildledende til skade for forbrugerne. Nu har retten talt og så vil jeg få nærlæst dommen.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Direktør for dansk discountkæde: Priserne stiger nu på dagligvarer

Forud for regnskab: Irma ser igen mod overskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også