Gubis finansdirektør skifter til Gyldendal

Den nye finansdirektør kommer til med erfaring fra bl.a. Gubi og Georg Jensen.
Designvirksomheden sælger både til private og erhvervskunder. | Foto: Jens Dresling
Designvirksomheden sælger både til private og erhvervskunder. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Forlaget Gyldendal får ny finansdirektør i skikkelse af Henriette Schütze.

Hun afløser Peter Normann, der forlader selskabet, fremgår det af en meddelelse.

Henriette Schütze kommer til fra en tilsvarende stilling i designvirksomheden Gubi,. Hun har tidligere arbejdet for virksomheder som Georg Jensen og DFDS.

Hun sidder i dag desuden i bestyrelsen i det svenske børsnoterede selskab Inwido og har tidligere siddet i bestyrelsen i blandt andet Det Kongelige Teater og H+H International.

Skiftet sker 1. juni i år.

”Gyldendal står i dag et solidt og stabilt sted i en omskiftelig branche, og vi arbejder ud fra en klar strategi om at videreudvikle forlagets ledende position inden for litteratur og læremidler,” siger bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg, der også er topchef i Matas, i meddelelsen.

I den forbindelse har Peter Normann spillet en afgørende rolle i omstrukturering, før han nu har valgt forlade selskabet, fremgår det.

”Nu er Gyldendal gået ind en ny fase, og derfor er vi glade for at kunne præsentere Henriette Schütze som ny finansdirektør for Gyldendal. Hanne Salomonsen (topchef, red.), bestyrelsen og jeg er enige om, at Henriette Schütze med sin erfaring og sine kompetencer er den helt rette til at træde ind som ny finansdirektør og være en drivende kraft i husets videre udvikling sammen med den øvrige ledelse,” lyder det videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også