Investorgruppe tilbyder at købe amerikansk stormagasinkæde for 5,8 mia. dollar

Stormagasinet Macy’s genererede omkring 1,2 milliarder dollars i overskud, samt en omsætning på 24,4 milliarder dollars i det seneste regnskabsår.
Macy's har omkring 700 varehuse i USA.
Macy's har omkring 700 varehuse i USA.
AF MARKETWIRE

Investorgruppen, bestående af Arkhouse Management og Brigade Capital, har fremlagt et bud på det berømte stormagasin Macy’s på 5,8 mia. dollar, i et forsøg på at gøre stormagasinet privat efter, at hård konkurrence fra online-rivaler har skåret en stor bid af værdien.

Det skriver Wall Street Journal.

Investorgruppen offentliggjorde den 1. december et bud på de Macy’s aktier gruppen ikke allerede ejer. Tilbuddet til aktionærerne lyder på 21 dollar per aktie, svarende til en præmie på cirka 32 pct. i forhold til lukkekursen dagen inden.

Kursen er sidenhen steget til en lukkekurs fredag på 17,39 dollar per aktie. Det er fortsat langt fra det niveau hvor aktien blev handlet i 2015, hvor den lå helt oppe i 70 dollar per aktie, før konkurrencen fra onlinehandel begyndte at påvirke virksomheden, lyder det ifølge avisen.

Gruppen har i forvejen en stærk position i stormagasinet gennem Arkhouse styrede aktier, og har diskuteret buddet med Macy’s, hvis bestyrelse har mødtes for at diskutere tilbuddet. Det er dog endnu ikke klart hvordan de forholder sig til tilbuddet.

Investorgruppen, der mener at Macy’s er undervurderet har indikeret en villighed til at hæve sit tilbud med forbehold for due diligence. En investeringsbank har bekræftet investorgruppens evne til at rejse den nødvendige finansiering for at få handlen i mål, skriver Wall Street Journal..

Stormagasinet Macy’s genererede omkring 1,2 milliarder dollars i overskud, samt en omsætning på 24,4 milliarder dollars i det seneste regnskabsår. Det var et lille fald fra overskuddet på 1,4 milliarder dollars.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også