Home Depot med bedre indtjening end ventet i andet kvartal

Den amerikanske byggemarkedskæde omsatte i det forgangne kvartal for knapt 43 mia. dollar, hvilket var mere end analytikernes forventninger.
”Vi er fortsat meget positive over udsigten til kundernes villighed til at forbedre deres hjem på mellemlang og lang sigt," siger topchef Ted Decker. | Foto: Nam Y. Huh/ap/ritzau Scanpix
”Vi er fortsat meget positive over udsigten til kundernes villighed til at forbedre deres hjem på mellemlang og lang sigt," siger topchef Ted Decker. | Foto: Nam Y. Huh/ap/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske byggemarkedskæde Home Depot kom lidt bedre ud af andet kvartal end ventet på både omsætning og indtjening.

I kvartalet omsatte selskabet for 42,92 mia. dollar, mens indtjeningen per aktie opgøres til 4,65 dollar.

”Vi er fortsat meget positive over udsigten til kundernes villighed til at forbedre deres hjem på mellemlang og lang sigt, og vores chancer for at vokse i et stort fragmenteret marked,” siger adm. direktør i Home Depot, Ted Decker.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News forventet en omsætning på 42,13 mia. dollar og et resultat per aktie på 4,46 dollar.

Resultaterne følger op på et første kvartal, der ikke levede op til selskabets forventninger og på baggrund af det nedjusterede forventningerne til hele året.

”Vores salg for kvartalet var under vores forventninger, primært drevet af faldende priser på tømmer og ugunstigt vejr, især i vores vestlige division, da ekstremt vejr i Californien påvirkede vores resultater uforholdsmæssigt meget,” sagde topchef Ted Decker i forbindelse med resultaterne for første kvartal.

Trods bedring i andet kvartal holder selskabet fast i de nedjusterede forventninger.

For regnskabsåret 2023/24 venter Home Depot et fald i det sammenlignelige salg på 2-5 pct. mod tidligere ventet en flad udvikling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også