TCM sikrer sig 78,8 mio. kr. i rettet emission

Køkkenkoncernen, der for nylig opkøbte Aubo, har sikret sig et bruttoprovenu på 78,8 mio. kr. ved salg af nye aktier.
Svane Køkkenet hører til vestjyske TCM Groups portefølje. | Foto: Pr/svane Køkkenet
Svane Køkkenet hører til vestjyske TCM Groups portefølje. | Foto: Pr/svane Køkkenet
AF MARKETWIRE

TCM har mandag aften gennemført den tidligere annoncerede rettede emission, og koncernen har i den forbindelse sikret sig et bruttoprovenu ved salg af nye aktier på 78,8 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

I forbindelse med udbuddet har TCM solgt 1.221.419 nye aktier til en udbudskurs på 64,5 kr. Det svarer til en rabat på 3,4 pct. i forhold til mandagens lukkekurs i 66,8 kr.

Tidligere mandag oplyste TCM, at den rettede emission skulle gennemføres med henblik på at sikre ”en robust kapitalstruktur efter erhvervelsen af Aubo og muliggøre potentielle strategiske investeringer og forretningsinitiativer”.

De nye aktier udgør 13,4 pct. af aktiekapitalen i TCM.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også