Konkursramt møbelkæde efterlod gæld på 18 mio.

Living Room, der bestod af ni butikker i hele landet, gik konkurs i februar, og over 400 kreditorer har rejst krav for samlet 18 mio. kr., skriver Avisen Danmark.
På billedet ses Living Rooms butik i Fredericia, der åbnede i juni 2021. | Foto: Foto: Klaus Madsen
På billedet ses Living Rooms butik i Fredericia, der åbnede i juni 2021. | Foto: Foto: Klaus Madsen

Da selskabet Møbel Koncept, der er selskabet bag møbelkæden Living Room med ni butikker i Danmark, gik konkurs i februar sidste år, efterlod selskabet 404 kreditorer med krav for i alt omkring 18 mio. kr., skriver Avisen Danmark, der har gennemgået konkursboet.

Ifølge advokat Morten Bjerregaard, der kurator i konkursboet, var årsagen til konkursen et ubetalt krav på omkring en halv mio. kr. til en kreditor, som derfor indleverede en konkursbegæring mod selskabet.

Ifølge firmaet Danvurdering, som vurderede det krakkede møbelselskabs lagersystem, var det ikke muligt at finde nogen retvisende lagerlister, og indehaverne har ifølge Danvurdering ”handlet udygtigt mildt sagt og ikke haft styr på basisviden om forretningsdrift og regnskab”.

Til Avisen Danmark oplyser konkursadvokaten også, at han som kurator har indstillet Møbel Koncepts ledelse til konkurskarantæne, hvilket betyder, at man erklæres uegnet til at sidde i ledelsen for et erhvervsselskab i en periode.

Avisen Danmark har forsøgt at stille spørgsmål til Jesper Bjørnestad, der sad i direktionen i Møbel Koncept og var medejer af selskabet, men han siger til avisen, at han ikke har nogen kommentarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også