"Talent-100"-profil tager skridt op i Stark-koncern

I sin nye stilling får han ansvaret for Stark Groups forretningsudvikling i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Østrig.
Mathias Lönneker tiltræder som ny Group Chief Strategy Officer i Stark Group. | Foto: Stark Group/PR
Mathias Lönneker tiltræder som ny Group Chief Strategy Officer i Stark Group. | Foto: Stark Group/PR

Mathias Lönneker tager et skridt op i toppen af ledelsesgangene i byggemarkedskoncernen Stark Group.

Han har været chef for virksomhedens strategiteam siden 2018, hvor han blev en del af koncernen, men fremover skal han i en stilling som strategichef lede Stark Groups forretningsudvikling på tværs af koncernens markeder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Østrig. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

”Han er en dygtig virksomhedsleder med en stærk værktøjskasse og en reel passion for at få strategier til at komme til live. Mathias Lönneker besidder desuden en stærk track record fra sin tid hos Stark Group,” udtaler Søren P. Olesen, adm. direktør i Stark Group, i meddelelsen.

Derudover bliver Mathias Lönneker en del af koncernens forretningsudvalg.

Mathias Lönneker har tidligere erfaring i topstillinger i det amerikanske konsulenthus Kearney og i det danske teleselskab TDC. Tidligere i år var Mathias Lönneker udvalgt til Berlingskes ”Talent-100”-liste, hvor journalister og redaktører fra avisen udvælger 100 erhvervsprofiler under 36 år, der ses som særligt talentfulde.

Mathias Lönneker afløser Daniel Potok, der har været i Stark Group siden slutningen af 2016.

Nye butikker skal styrke Stark Groups position på det norske marked

Stark laver nyt opkøb i Tyskland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også