Ejendomskoncern vil renovere jysk storcenter for over 500 mio. kr.

Storcenter ved Aarhus skal igennem en større ombygning, som blandt andet også betyder flere kvadratmeter, skriver Børsen. (Rettet)
Viby Centret har eksisteret siden 1970. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/JPA
Viby Centret har eksisteret siden 1970. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/JPA

Rettet 17. august: Det fremgik tidligere, at Nrep købte Viby Centret i 2021, men ejendomskoncernen overtog blot forvaltning og udvikling af centret. Viby Centret er fortsat ejet af ejendomsinvesteringsselskabet Dades.

Ejendomskoncernen Nrep, der i 2021 overtog forvaltning og udvikling af Viby Centret ved Aarhus, vil renovere det jyske storcenter og forventer, at det vil koste mere end 500 mio. kr., skriver Børsen.

Nrep har i dag 22 danske butikscentre i porteføljen, og koncernen har udpeget otte centre, som de over de næste seks til otte år vil renovere. Foreløbig har Nrep afsat samlet 2 mia. kr. til projekterne.

“Viby Centret er et stort projekt, for vi øger arealerne med 25.000 kvm for at skabe spiseområder samt arealer til aktiviteter og boliger. Det skal gøre centret til en større del af borgernes hverdag frem for kun at være et sted, hvor man tager hen for at shoppe,” siger Rasmus Meyhoff, udviklingsdirektør i Nrep, til Børsen.

Viby Centret, der har 52 år på bagen og i dag huser 23 butikker, skal fremover blandt andet også indeholde en biograf og grønne taghaver, hvis Nrep kommer i land med at få godkendt en ny lokalplan hos Aarhus Kommune, som er nødvendig for ombygningen af centret.

Kolding Retailpark er blevet solgt til britisk investorgruppe

Shoppingcentre kigger på sikkerhed efter Field’s skyderi – men afventer politiet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også