En del af Watch Medier

DetailWatchtirsdag7. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
18.03.2022kl. 11.27

"Jeg kan ofte være irriterende utålmodig, ulidelig optimistisk og tåbeligt risikovillig"

10 TIL DETAILPROFILEN: Inspirationskilderne spænder fra Schlüter til Grandmaster Flash hos Bolias topchef, Lars Lyse Hansen, der både har passion for bjergbestigning, mixerpult og international ekspansion – tilsat én enkelt guilty pleasure. Kom tættere på Bolia-direktørens indre og ydre verden her.
Jeg beundrer de ledere, som ikke vælger den lette, den kendte eller den mest populistiske vej," siger Lars Lyse Hansen, der selv har ledet Lars Lars Groups Bolia siden 2005. | Foto: PR/Bolia
Jeg beundrer de ledere, som ikke vælger den lette, den kendte eller den mest populistiske vej," siger Lars Lyse Hansen, der selv har ledet Lars Lars Groups Bolia siden 2005. | Foto: PR/Bolia
af LOUISE RESEKE

Adm. direktør Lars Lyse Hansen har gennem det seneste årti skubbet Bolias omsætning op over milliarden, mens overskuddet har rundet den gode side af 50 mio. kr. Men hvad driver ham, hvad har han med fra sin baggrund, og hvad er hans forhold til tid og autoriteter? Det fortæller han om her i DetailWatchs faste indslag ”10 spørgsmål til detailprofilen”.

1. Mit mest fremtrædende karaktertræk?

”Jeg har helt fra barn haft et højt energiniveau, en god fantasi og mod på spas og eventyr, så det præger også mit voksenliv, både på jobbet og i fritiden. Det har derfor været naturligt for mig at blive tiltrukket af energien fra detailhandel og kreativiteten fra design krydret med en passion for udvikling og international ekspansion.”

”Alle disse ting har jeg fundet i min stilling som CEO for Bolia.com, og jeg kan nok ikke løbe fra, at det også forplanter sig i min ledelsesstil, som fokuserer på positiv energi, fremdrift, kreativitet, udvikling og globalisering, både på det forretningsmæssige og det menneskelige plan.”

2. Det vigtigste jeg har med hjemmefra?

”Mine forældre har altid været meget ordentlige, dannede, disciplinerede og respektfulde mennesker, og det er nogle af de egenskaber, som jeg hver dag gør mit bedste for at leve op til.”

3. Mine største erhvervshelte?

”Jeg beundrer de ledere, som ikke vælger den lette, den kendte eller den mest populistiske vej. Jeg inspireres af ledere, som tænker i større sammenhænge og dybere tid, og som har en løsningsorienteret og positiv tilgang. Jeg har personligt haft æren af at møde Hans Rosling (svensk læge, professor og foredragsholder, red.) i mit tidligere job, og både han og Tor Nørretranders har påvirket min perception af universet, jorden, sammenhængskraften, fremtiden og nuet.”

10 til detailprofilen

  • Med 10 spørgsmål om både det professionelle og personlige liv beder DetailWatch en række profiler i detailbranchen om at give et indblik i deres tilgang til liv og ledelse.
  • Spørgsmålene er bl.a. inspireret af ”Prousts spørgsmål”, som er formuleret af den franske forfatter Marcel Proust.

”På min liste af inspirationskilder findes desuden Poul Schlüter, Grandmaster Flash, Rene Redzepi, Jakob Urth, Bjørn Lomborg, Martin Lindstrøm, Albert Einstein og Coco Chanel – og mange flere.”

4. Mit seneste impulskøb?

”Min guilty pleasure er god rødvin, og da jeg desværre har to tørstige vinkældre, som jo altid har plads til en kasse mere, er jeg skyldig i at have købt endnu et par kasser vin online forleden. Helt ud af det blå og helt uden at have behov for mere. Jeg forsøger at overbevise både mig selv – og min kone – om, at det jo er en god investering.”

5. Mit forhold til tid?

”Det er et lidt farligt spørgsmål at stille til mig, for jeg elsker at analysere og debattere tid som et abstrakt begreb. Jeg lærte under en rejse i Indien for flere år siden, at hvor vi i Vesten ofte siger ”tiden går” som en reference til, at tid er noget, som vi mister som sand mellem fingrene, siger man i Østen ”tiden kommer” som en reference til, at tid er noget, som bringer goder og lykke. Alt i vores virkelighed er perception – og deriblandt også tid. Alt, vi har, er lige nu, så hvorfor ikke bare nyde det?”

6. Min største brist?

”Hahaha, må jeg kun nævne en? Min største brist er jo skyggesiderne af de ting, jeg har nævnt som karaktertræk i det første spørgsmål, så jeg kan ofte være irriterende utålmodig, ulidelig optimistisk og tåbeligt risikovillig. Jeg tackler det ved at være bevist om min energi og påvirkning på mennesker omkring mig og ved at eje både det gode og dårlige med hud og hår.”

7. Min største naturoplevelse?

”Jeg har altid brugt og skabt energi ved at dyrke forskellige typer sportsgrene, men da jeg i 2009 besteg mit første bjerg, var jeg hooked. Bjergbestigning giver mig de vildeste natur- og menneskelige oplevelser – og så tilfredsstiller det samtidig min sult for eventyr og risiko. Min kone har sagt, jeg altid vender hjem fra mine bjerg-togter som et lidt bedre menneske, så jeg er hende dybt taknemmelig for, at hun giver mig rum til at dyrke denne tåbelige sport, som jo både er dyr, selvisk, farlig, ubehagelig, langtrukken, kold, hård – og helt igennem fantastisk.”

"Da jeg i 2009 besteg mit første bjerg, var jeg hooked," siger Lars Lyse Hansen, der siden 2005 har stået i spidsen for Lars Larsens Groups møbelfirma Bolia, der fokuserer på skandinavisk design. | Foto: PR/Bolia | Foto: PR/Bolia

”Den stærkeste oplevelse i bjergene var min bestigning af Mt. Aconcagua i Argentina for nogle år tilbage, men det var også superfedt at lave en far/søn vinterbestigning af Mt. Fuji i Japan sammen med min søn Marco.”

8. Min største forretningsmæssige ambition?

”Under finanskrisen i 2009 fik vi drømmen om at udvikle Bolia til et globalt super brand, der kunne konkurrere med verdens største og mest respekterede designbrands. Vi var dengang et helt andet og meget mindre sted, end hvor vi er i dag, 13 år senere. Vores kollektioner, vores koncept og vores brand er kommet op i verdensklassen og kan opleves i mere end 60 lande verden over, så vi føler, at vi nu er tæt på at realisere vores super brand-ambition.”

Jeg tror på, at man aldrig skal holde op med at drømme, uanset hvor gammel man er, eller hvor man er i livet.

Lars Lyse Hansen, CEO, Bolia

”Det er meget fascinerende, at alt jo starter med, at man tænker: Gad vide om det er muligt? For så at finde ud af, at det eneste som egentligt forhindrer os i at realisere vores ambitioner – ofte blot er os selv. Det er ret smukt og endnu er skjult bjergreference til læserne...”

Blå bog: Lars Lyse Hansen

  • Adm. direktør for interiør og møbelfirmaet Bolia, der siden 2005 har været en del af Lars Larsen Group. Kæden driver fysiske butikker, men er især baseret på online handel – og er desuden sponsor for den elektroniske musikfestival Stella Polaris.
  • Indledte karrieren i Salling Group, tidligere Dansk Supermarked, hvorefter han kom til Ikea. Her var han i 10 år fra 1995-2005 – senest som International Franchise Manager.
  • Uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus og Frost Sullivan Business School i London og medlem af Mensa.
  • Har bl.a. besteget bjergene Mt. Aconcagua i Argentina og Mt. Fuji i Japan.
  • Bor i Marselisborg i Aarhus og er gift med Christina, som han har tre børn med – og et fritidshus ved Falsled på Sydfyn.

”Jeg tror på, at man aldrig skal holde op med at drømme, uanset hvor gammel man er, eller hvor man er i livet. Jeg har haft mange skøre ambitioner igennem livet, og hver gang jeg har nået i nærheden af dem, så har mine drømme og ambitioner helt automatisk flyttet sig et andet sted hen. Det er jo egentligt lidt irriterende, når man tænker over det, men jeg trives med det, og det får mig til at flyve ud af sengen hver morgen, gøre mig umage, behandle folk omkring mig med respekt og nyde rejsen.”

9. Mit forhold til autoriteter?

”Jeg har haft mange forskellige chefer fra forskellige kulturer igennem min karriere, og jeg har lært en masse af både de helt fantastiske og af de mindre gode. Jeg respekterer autoriteter, men hvis ikke de administrerer deres indflydelse på en respektfuld og konstruktiv måde, ytrer jeg min mening og kommer med bedre forslag. Præcis som jeg håber mine kolleger og partnere vil gøre, når de møder mig.”

10. Min vigtigste vej til at koble af?

”Jeg har et stort behov for balance og finde det, som jeg kalder åndehuller, i min tætpakkede kalender, så jeg kobler af på flere forskellige måder; igennem min familie, min musik, min sport og naturen. Først og fremmest finder jeg masser af ro og lykke sammen med min nærmeste familie, min fantastiske kone Christina og vores skønne voksne unger Maja Malou, Camilla og Marco.”

Jeg var DJ, da jeg var yngre, så elektronisk musik er stadig en stor del af min hverdag.

Lars Lyse Hansen, CEO, Bolia

”Jeg var DJ, da jeg var yngre, så elektronisk musik er stadig en stor del af min hverdag. Jeg mødes derfor jævnligt med mine gamle DJ-venner, og så fyrer vi op under pulten og nyder noget udsøgt rødvin sammen. Jeg dyrker løb og styrketræning for at holde min grundform på plads til mit næste bjergeventyr, så det fysiske giver mig også en god mental balance.”

”Derudover har vi et fantastisk naturskønt og privat landsted i Falsled, som vi har designet og indrettet som et ”silent retreat”. Her kører jeg ret ofte ned med min kone og nogle gange bare alene sammen med vores to frække franske bull-dogs, Conrad og Bowie. Her kan jeg nyde stilheden og fylde min mentale batterier op ved at træne, bade, meditere, spise sundt eller bare lytte til naturens soundtrack. Skønt!”

”Når man kommer fra så fattige kår så giver det jo en motivation”

Relaterede artikler:

  • ”Proshop er hårdt arbejde, der er akkumuleret over mange år. Det er det, der har gjort, hvem vi er i dag, og det har jeg nok svært ved at give slip på," siger Poul Thyregod, der stiftede Proshop sammen med tre partnere i 1995. | Foto: Rikke Kjær Poulsen/ERH

    "Når man kommer fra så fattige kår så giver det jo en motivation"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Som et led i Coops nye strategi – Fremtidens Coop – ændrer Dagli'brugsen navn til Brugsen. Størstedelen af de lokale Dagli'brugsen-butikker er drevet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Bo Amstrup
Dagligvarer

Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger

Andelen af brugsforeninger, der havde plus på bundlinjen, blev i 2021 også mindre, viser en stor gennemgang af regnskaberne fra de selvstændige Coop-butikker, DetailWatch har foretaget.
  • Coop-bagland overvejer organisering efter kædefusion
  • Coop-bagland bakker op om store forandringer – men vil se resultater

For abonnenter

Foto: Joachim Adrian
DetailWatch

Stine Bosse går fra Coops bestyrelse efter Irma-lukning

Jesper Due har været adm. direktør i Løvbjerg siden 2014. | Foto: Joachim Ladefoged
Dagligvarer

Energiregninger spænder ben for historisk overskud i jysk købmandskæde

Henrik Clausen har været adm. direktør i familievirksomheden Davidsen Tømmerhandel siden 2018. | Foto: Davidsen Tømmerhandel/pr
Bolig og Design

Davidsen-trælast får løftet pegefinger for manglende prisskilte

Den amerikanske boligindretningskæde har tidligere advaret om risikoen for mulig konkurs. | Foto: Andrew Kelly/reuters/ritzau Scanpix
Bolig og Design

Kriseramt amerikansk detailkæde styrtdykker på aktiemarkedet

Brian Andersen står i spidsen for Matas digitale strategi, der ud over ekspansionen til Sverige og Norge skal udvide sortimentet i webshoppen. | Foto: Matas/PR
Mode og Velvære

Matas jagter volumen med webshop i nabolande

For abonnenter

Læs også

Som et led i Coops nye strategi – Fremtidens Coop – ændrer Dagli'brugsen navn til Brugsen. Størstedelen af de lokale Dagli'brugsen-butikker er drevet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Bo Amstrup
Dagligvarer

Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger

Andelen af brugsforeninger, der havde plus på bundlinjen, blev i 2021 også mindre, viser en stor gennemgang af regnskaberne fra de selvstændige Coop-butikker, DetailWatch har foretaget.

For abonnenter

John Wagner, i årevis har varetaget købmændenes interesser, overtager bestyrelsesposten i KFI fra Lisbeth Dalgaard, der forlader købmandsbranchen. | Foto: Keld Navntoft/dsk/pr
Dagligvarer

John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse

Ved årsskiftet forlod John Wagner posten som adm. direktør for DSK efter efter 27 år i spidsen for købmændenes brancheorganisation. Nu udpeger DSK ham til bestyrelsespost.

For abonnenter

Adm. direktør Stefan Plenge stiftede Nemlig.com i 2010 og ejer i dag 27,33 pct. af onlinesupermarkedet. | Foto: Søren Bidstrup
E-commerce

Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst

Onlinesupermarkedet tror på ”positiv effekt” af at have indgået overenskomst med 3F Transport og sætte punktum for mange års kritik for arbejdsforhold. 

For abonnenter

Seneste nyt

  • Davidsen-trælast får løftet pegefinger for manglende prisskilte – 16.30
  • Kriseramt amerikansk detailkæde styrtdykker på aktiemarkedet – 15.57
  • Energiregninger spænder ben for historisk overskud i jysk købmandskæde – 15.42
  • Alibaba udvider logistiknetværk i Europa – 14.25
  • Stine Bosse går fra Coops bestyrelse efter Irma-lukning – 12.40
  • Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept – 11.56
  • Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger – 11.55
  • Kinesisk online modekæmpe vinder frem i Danmark – 11.54
  • Konkursstigning i januar - også inden for handel – 11.20
  • Matas jagter volumen med webshop i nabolande – 11.09
  • John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse – 11.03
  • Rema 1000 og Coop trækker prisstigninger tilbage i Norge – 10.23
  • Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign – 09.39
  • Partier kritiserer tilsyn med greenwashing: "Der skal være en konsekvens" – 08.01
  • Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst – 07.55
Flere nyheder

Watch Job

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Tilbudschef - NCC Renovering Vest

  • Erfaren IT Supporter

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Director - Analytical Development, CMC small molecules

Se flere jobs

Kolofon

DetailWatch
Søg

Sektioner

  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Louise Reseke

lr@detailwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8450

  • Om DetailWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Job

Abonnement

Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

detailwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Læs mere om abonnement her

Adresse

DetailWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8450

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
DetailWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge