Inflationen i Tyskland tiltog i maj

Inflation går op til 2,4 procent, men forklaringen er, at de billige togbilletter er afskaffet, siger økonom.
Tyskland ligger fortsat tæt på sit eget og EU’s mål om en inflation på maksimalt 2,0 procent. | Foto: Markus Scholz/AP/Ritzau Scanpix
Tyskland ligger fortsat tæt på sit eget og EU’s mål om en inflation på maksimalt 2,0 procent. | Foto: Markus Scholz/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den tyske inflation er i maj på årsbasis opgjort til 2,4 procent fra 2,2 procent i april, oplyser landets statistiske kontor.

Det er helt efter økonomernes forventning. Det viser, at Tyskland fortsat ligger tæt på sit eget og EU’s mål om en inflation på maksimalt 2,0 procent.

Der er en meget væsentlig grund til, at inflationen er gået fra 2,2 til 2,4 procent, siger chefanalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann.

”Det markante fald i togpriserne fra maj 2023, hvor den såkaldte Tysklands-billet blev introduceret, falder nu ud af inflationsmålet,” siger han.

Den gjorde det muligt for tyskerne at rejse i tog i hele Tyskland i en måned for ni euro.

”Det har trukket inflationen ned med knap 0,2 procentpoint det seneste år, og den effekt er altså forsvundet nu,” forklarer han.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, mener, at stigningen i den tyske inflation er dårligt nyt.

”Det er dårligt nyt for både Den Europæiske Centralbank (ECB) og de boligejere, der håber på lave renter,” siger han.

”Det afsporer næppe den rentenedsættelse, ECB med stor sandsynlighed leverer i næste uge, men det er med til at stille spørgsmål ved, om europæisk økonomi har brug for mere end den ene rentenedsættelse i øjeblikket,” konstaterer han.

Også Bjørn Tangaa Sillemann er noget forbeholden, når det gælder rentenedsættelser.

”Solid lønvækst og vækstopblomstring er jo i bund og grund gode nyheder for de fleste. Men i kombination med for høj tjenesteinflation så komplicerer det den videre vej mod flere rentenedsættelser.”

”Derfor tror vi også kun, der bliver plads til i alt to fra ECB og Nationalbanken i år. Det er klart, at det er kedelige nyheder, hvis man fx skal have refinansieret et flekslån,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også