12.800 elever fra 9. og 10. klasse, der er klar til at tage endnu et skridt i uddannelsesverden, har søgt om at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det svarer til 19,9 procent af de samlede knap 64.300 ansøgere til en ungdomsuddannelse for i år. Det er blot 0,5 procentpoint højere end sidste år.

Næsten tre ud af fire har søgt ind på en gymnasial uddannelse. Uddannelsesansvarlig i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen mener andelen af ansøgere til erhvervsuddannelserne er bekymrende.

”På trods af den mindre stigning er bekymrende, at erhvervsuddannelserne ikke er mere populære blandt de unge, og det bør give anledning til refleksion og handling fra politisk side,” lyder det i en pressemeddelelse.

Fra ham lyder det videre, at informationskampagner ikke er nok i forhold til at trække flere unge til erhvervsuddannelserne. Der skal derimod fra politisk hånd tænkes i nye baner.

Den haltende interesse for erhvervsuddannelser har også været et emne i detailbranchen, hvor Coops ungeminister Tobias Simonsen bl.a. har kaldt på en strategi for at rekruttere flere unge ansatte. Han har kritiseret dagligvarebranchen for ikke at være tydelig nok i at skabe og vise udviklingsmuligheder for unge.

En rapport med navnet ”Fremtidens Dagligvarehandel,” som udkom i januar, peger ydermere på, at der skal foretages en revurdering af uddannelsesstrategier, efter omkring 44 pct. af Dansk Erhvervs detailvirksomheder angiver, at de har oplevet, at ”det var svært eller ikke muligt” at rekruttere medarbejdere med de rigtige kompetencer til ledige stillinger. 

Nye mål

Kasper Munk Rasmussen fremhæver han blandt andet, at det netop overståede skolevalg, viste at elever prioriterede mærkesager som lavere skat og billigere transport. Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, bider man også mærke i andelen af ansøgere til erhvervsuddannelserne.

”Vi skal give de unge muligheden for at vælge en ungdomsuddannelse, hvor de også introduceres til erhvervs- og professionsrettede fagretninger som et alternativ til gymnasiet,” siger næstformand i FH, Nanna Højlund, i en skriftlig kommentar.

Tidligere har ambitionen været, at 25 procent af afgangseleverne skulle tilvælge erhvervsskolerne i 2020 og fem år senere skulle det være 30 procent.

Men i januar sidste år lød det fra børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), at de mål måtte kasseres, fordi de ikke kunne lykkes. Tesfaye kommenterer ikke direkte på andelen af ansøgere til de forskellige ungdomsuddannelser i pressemeddelelsen fra ministeriet fredag.

Han påpeger dog, at regeringen arbejder med at etablere en ny ungdomsuddannelse, ”der har til formål at give de unge, som ikke er klar til at vælge, lidt ekstra tid til at prøve kræfter med både det praktiske og det boglige, inden de vælger retning”.

”Det er en stor beslutning, når man som 15-16-årig skal vælge en ungdomsuddannelse. Jeg tror, at vi i dag beder nogle unge om tage et valg, som de ikke er parate til at tage på det tidspunkt i livet,” lyder det fra ministeren.