Øget brug af tusindkronesedler udløser byttepengemangel hos supermarkeder

Efter at Nationalbanken i forrige uge meddelte, at tusindkronesedlerne står over for en udfasning, oplever supermarkederne en stigende brug af kontanter. 
Butikker oplever en stigende strøm af tusindkronesedler. | Foto: Thomas Borberg
Butikker oplever en stigende strøm af tusindkronesedler. | Foto: Thomas Borberg

Flere supermarkeder bekræfter over for Politiken, at de oplever en stigende brug af tusindkronesedler som følge af, at Nationalbanken for nylig meldte, at netop den seddeltype står over for en udfasning. 

Presset er så stort, at flere butikker ser sig nødsaget til at sætte skilte med, at de kun modtager femhundrede- eller tusindkronesedler, hvis beløbet er passende. Problemet er, at butikkerne mangler byttepenge. 

”For en række butikker er det et problem. Kunderne kommer og køber billige varer med en tusindkroneseddel for at få penge tilbage igen,” siger Henrik Sedenmark, fagchef i Dansk Erhverv, til Politiken.

Ifølge loven om den såkaldte kontantpligt skal butikkerne tage imod kontanter, medmindre der er særlige omstændigheder, der taler imod. 

Nationalbanken har vurderet, at der tusindkronesedler i omløb for i alt 21 mia. kr. Senest 31. maj 2025 skal de være ombyttet for ikke at være ugyldige.

(Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie FinansWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også