Forbrugere genvinder købekraft og beskæftigelsen falder

Mange vil allerede næste år have samme købekraft, som før inflationen steg, siger økonomiminister.
”Mange vil allerede til næste år have en købekraft på 2021-niveau. Det vil være med til at understøtte forbruget,” siger økonomiminister Stephanie Lose (V) ved præsentationen af redegørelsen. | Foto: Finn Frandsen
”Mange vil allerede til næste år have en købekraft på 2021-niveau. Det vil være med til at understøtte forbruget,” siger økonomiminister Stephanie Lose (V) ved præsentationen af redegørelsen. | Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU

Overordnet ser det lyst ud for dansk økonomi, og ikke mindst er der lys for enden af tunnellen for dem, som har sukket over, at pengene ikke rækker.

Forbrugernes købekraft ventes allerede næste år at være over niveauet i 2021, før inflationen tog på himmelflugt.

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, regeringens prognose for dansk økonomi, som præsenteres tirsdag.

”Nu går det så den rigtige vej igen.

”Mange vil allerede til næste år have en købekraft på 2021-niveau. Det vil være med til at understøtte forbruget, siger økonomiminister Stephanie Lose (V) ved præsentationen af redegørelsen.

Købekraften genvindes i kraft af betydelige lønstigningerne. En forhøjet inflation er det dog ikke slut med. Næste år ventes den for hele året at udgøre 2,8 procent. I 2025 vender den tilbage til et normalt leje på 2 procent, ventes det.

Faldende beskæftigelse

I de kommende år ser beskæftigelsen ud til at falde en smule. Men fra et meget højt niveau. Samlet er der tale om et fald på 30.000 over de kommende to år med henholdsvis 9000 i 2024 og 21.000 i 2025.

Men det sker på baggrund af en markant og næsten konstant månedlig stigning i antallet af beskæftigede siden foråret 2021.

”Vi forventer, at beskæftigelsen snart vil toppe - i denne omgang,” siger økonomiministeren.

Timeproduktiviteten er faldet i flere brancher. Der ventes et fald i beskæftigelsen og en mindre stigning i ledigheden næste år.

Prognosen viser en negativ finanseffekt i de næste to år. En negativ finanseffekt betyder, at aktivitetsniveauet i økonomien dæmpes.

”Man kan godt forestille sig en situation, hvor der har været en afmatning, og at finanspolitikken ikke behøves at være så stram mere. Men der er vi ikke endnu,” siger Stephanie Lose.

Boligmarkedet har stabiliseret sig

Regeringens prognose viser, at boligpriserne vil vokse i 2024 og 2025. Dog i et lavere tempo end i sidste halvdel af 2023, hvor salget er steget på grund af omlægningen af boligbeskatningen fra 1. januar 2024.

”Vi vurderer nu, at boligmarkedet har stabiliseret sig. Det vil være med til at give tryghed.”

”Vi ser nu, at der er fremgang for køb og salg i Danmark. Konkret forventer vi, at huspriserne vil stige en til to procent i de kommende år,” siger Lose.

Siden finansloven for 2023, der blev vedtaget i foråret, har Finansministeriet øget det finanspolitiske råderum med omkring 20 milliarder kroner.

En tredjedel af det er drevet af udenlandsk arbejdskraft, understreger økonomiministeren.

”Vi har stor glæde af mange højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet,” siger Lose.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter