Flere danskere har hen over det seneste år fået svært ved at få den daglige økonomi til at slå til.

Det viser Danmarks Statistiks årlige levevilkårsundersøgelse, som er offentliggjort tirsdag. Af den fremgår det, at 10 procent af befolkningen kan kategoriseres som økonomisk sårbare.

Det er tre procentpoint mere end for et år siden, hvor det kun gjaldt for 7 procent af danskerne. Økonomisk sårbarhed er en FN-definition, som baserer sig på fem kriterier.

Det handler om at vurdere, om man har svært ved at få pengene til at slå til, og om man har ubetalte regninger. Men også, om man har råd til at have bil, holde ferie eller betale en uforudset regning på 10.000 kroner.

Ramt af stigende priser

Passer tre af de fem kriterier på en person, anses vedkommende som økonomisk sårbar. Ifølge Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension, er tallene et udtryk for, at udefrakommende omstændigheder allerede i 2022 gjorde et stort indhug i danskernes rådighedsbeløb og købekraft.

”Vi har også set høj - om end generelt faldende - inflation i år, hvilket i kombination med modvind fra blandt andet rentestigninger har betydet, at mange herhjemme har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes,” siger hun.

Pæne lønstigninger betyder, at lønmodtagere er mindre hårdt ramt af de stigende priser, ligesom pensionister også går nogenlunde fri, fordi de fleste har en sund økonomi og pæne pensionsopsparinger.

Til gengæld viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, at enlige forældre med hjemmeboende børn er overrepræsenteret i statistikken.

Alle EU-lande laver en lignende opgørelse hvert år, og Danmark er blandt de lande med den laveste andel af borgere, som er økonomisk sårbare.