Analytiker: Sports- og yoga-brands aktieværdi er toppet

Negative kommentarer fra investeringshus påvirker
Lululemon er et canadisk sportsbrand, etableret i 1998. | Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix
Lululemon er et canadisk sportsbrand, etableret i 1998. | Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Sportstøjsproducenten Lululemon, der er særligt kendt for sit yogatøj, falder i det amerikanske formarked. Det sker efter, at investeringshuset Jefferies vurderer, at aktierne i Lululemon har nået sit højeste.

Det skriver Bloomberg News.

”Der er ikke meget plads til, at aktierne kan stige fremover med en mere forsigtig amerikansk forbruger og meget høje forventninger. Lululemons storhedstid vil møde tyngdeloven i 2024,” siger Randal Konik, der er analytiker i Jefferies, til Bloomberg News.

Aktien falder 2,8 pct. i formarkedet.

Lavere forventninger

Kommentaren kommer efter Lululemons regnskab for tredje kvartal, hvor selskabet også oplyste, at det venter en lavere omsætning og indtjening per aktie i fjerde kvartal, end hvad analytikerne tidligere har estimeret.

Prognosen for fjerde kvartal lyder på en omsætning på 3,14-3,17 mia. dollar og en indtjening per aktie i niveauet 4,85-4,93 dollar.

Analytikerne havde estimeret en omsætning på 3,18 mia. dollar og en indtjening på 4,93 dollar per aktie ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

”Selskabets markedsværdi, der er en tredjedel af Nikes, tolker vi som, at markedet tror på, at Lululemon kan blive den næste Nike. Det ser vi ikke ske. Givetvis på grund af de produktkategorier som Lululemon har valgt,” siger Randal Konik.

I tredje kvartal var udviklingen ellers pæn. Omsætningen endte stort set som ventet, da den ramte 2,20 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter 2,19 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også