Sports- og yogabrand leverer over forventning – forventninger skuffer

Lululemon levede op til forventningerne til omsætning og indtjening i tredje kvartal, men har udsigt til et resultat i underkanten af markedets forventninger i fjerde kvartal.
Lululemon er et canadisk sportsbrand, etableret i 1998. | Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix
Lululemon er et canadisk sportsbrand, etableret i 1998. | Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Sportstøjsproducenten Lululemon, som er særligt kendt for sit yogatøj, leverede lidt over forventning i sit forskudte tredje kvartal, men til gengæld skuffer prognosen for fjerde kvartal, hvad angår både salget og indtjeningen.

Det får investorerne til at sende aktien ned med 2,6 pct. til 452,68 dollar i det amerikanske eftermarked torsdag.

Lululemon venter i fjerde kvartal en omsætning på 3,14-3,17 mia. dollar, og selv toppen af det spænd er under konsensus blandt analytikerne, der inden regnskabet var 3,18 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Indtjeningen per aktie ventes i fjerde kvartal at blive 4,85-4,93 dollar, og her er konsensus blandt analytikerne den absolutte top af selskabets eget spænd.

I tredje kvartal var udviklingen ellers pæn. Omsætningen endte således stort set som ventet, da den ramte 2,20 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter 2,19 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie endte samtidig på 2,53 dollar - et pænt stykke over konsensus om 2,29 dollar blandt analytikerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også